Jeg offentliggjorde for nogle uger siden, at vi venter barn til november. Noget vi begge glæder os utrolig meget til og ser frem til. I den anledning tænkte jeg, at jeg lige vil dele nogle af de mange overvejelser og tanker vi går (eller har gået) med.

Nogle af vores tanker går bl.a. på; hvor skal fødslen være? I Danmark, Costa Rica eller et andet land? Hvis Danmark så hvor? (vores lille træhytte er ikke ideel for en baby om vinteren). Ønsker vi en doula eller kun privat jordemoder? Hvad betyder det egentligt, når lægen fortæller at man ‘skal’? Scanninger, vitaminpiller, hjemmefødsel og meget mere.

Det er vigtigt for mig at understrege, at alt i dette indlæg er vores tanker og overvejelser samt hvad vi er kommet frem til. Måske har du en anden sandhed end os, og det er helt ok. Jeg løber kun kort igennem en række overvejelser, så hvis du vil vide mere, så skriv gerne en kommentar nederst på siden, send en besked på Insta eller undersøg selv nettet tyndt for information ;)

Fødsel: Danmark vs Costa Rica

Vi har gået med en del overvejelser ift. hvilket land vi ønskede fødslen i, og selvom vi nu har besluttet os, så vil jeg lige dele vores overvejelser inden jeg deler hvor (og med hvem) vores fødsel bliver.

Costa Rica har vi overvejet en hel del. Både ift opholdstilladelse i et ekstra land til os og baby (plus mulighed for dobbelt statsborgerskab til baby). Det er altid godt med en plan B, og Costa Rica virker som ikke bare et smukt og naturrigt land, men også et fredligt land uden hær - med andre ord, virker Costa Rica som en ret god plan B set i vores øjne. Der er desuden også en række andre ting ved Costa Rica, som gør at vi ser det som et attraktivt land for fødslen.

Vi overvejede også kort Italien og Mexico som føde-muligheder. De to lande har vi dog ikke overvejet så meget pga bestemte fordele ift. opholdstilladelse mm., men mere fordi 1) vi i lang tid har overvejet at købe et sted i Italien, så det ville give mening med en hjemmefødsel i det hus, og 2) Mexico er jo blevet vores andet hjem, hvor vi har mange venner, kender de smukke steder, kan leve billigt plus så kan vi godt lide, at Mexico har bevaret sin planteviden.

Så jo, der har været lidt forskellige lande i spil, og især Costa Rica har vi overvejet en del og undersøgt muligheder. Vores valg er dog landet på fødsel i Danmark. Bl.a. fordi vi er gået over til at kigge på hus i dk (som fast base, når vi ikke rejser), og fordi der også er noget hyggeligt ved at have fødslen tæt på familie og venner. Plus min termin ligger i midt november, og vi vil gerne fejre jul i Danmark sammen med familie og lille baby i år. Vi udelukker bestemt ikke en fødsel i udlandet, hvis/når næste fødsel skal finde sted, men for denne gang har vi besluttet os for fødsel i Danmark.

Hjemmefødsel vs Hospitals fødsel

Vi var lynhurtigt afklaret med, at vi ønskede en naturlig hjemmefødsel med en privat og egen-udvalgt jordemoder. Allerede inden jeg blev gravid, havde vi gjort os tanker om fødsel, og løbende undersøgt en del og lyttet til erfaring fra venner. Så da vi pludselig stod med 1 (okay, 3) positive graviditetsteste i hånden, var vi allerede afklaret med, at vores valg ville falde på hjemmefødsel, vi skulle blot finde ud af hvor og med hvem.

Der er riiiigtig mange grunde til, at vi ønsker en hjemmefødsel med en privat jordemoder. Jeg vil lige hurtigt liste nogle af dem op, men ikke gå i dybden med dem, da de er truffet ud fra vores mavefornemmelse og den viden vi har tilegnet os. Måske føler du, at noget andet er det bedste valg for dig/din familie, og det skal der være plads til.

Vores overvejelser ifm. hjemmefødsel vs hospitalsfødsel har bl.a. gået på valg af jordemoder, og at man kender sin jordemoder inden fødslen, samt at der ikke er risiko for vagtskifte midt i ens fødsel. Det virker for mig meget fremmet og ikke optimalt. Jeg tror på, at jordemoderens kendskab til den fødendens krop, sind og graviditet spiller en vigtig rolle, når fødslen går i gang og hun skal hjælpe én. En fødsel er meget intim og powerful, og at man har kendskab til hinanden inden da, og især at jordemoderen har kendskab til den fødende, tror jeg er utroligt vigtigt for en god, naturlig fødsel. Jeg tror personligt, at den manglende kendskab til hinanden på hospitalet er med til at være en af de grunde til, at der typisk sker flere indgreb i løbet af en hospitalsfødsel end ved en hjemmefødsel. Og jeg har læst mig til at et indgreb, ofte fører flere indgreb med sig - noget jeg ønsker at undgå så vidt muligt.

Derudover ved jeg, at jeg vil opleve en større ro ved at føde derhjemme med en jordemoder jeg kender, end på et klinisk hospital med en jordemoder jeg ikke kender. Og ro har helt sikkert også en stor indvirkning på ens fødsel.

Jeg tror også (og har hørt fra venner), at der er mere plads til, at man selv kan få lov til at styre og være i kontrol over sin fødsel i eget hjem end på et hospital, hvor personalet måske nemt tager styringen. En fødsel anser jeg som en powerful transformation i kvindens liv, og jeg ønsker at opleve denne helt og være 100% med i den.

Så er der ligeledes nogle ting ved hospitalets procedurer, som har fået mig til at få store øjne, og undersøge nærmere. Det drejer sig bl.a. om den kendte ‘læg-på-ryggen-og-fød’-stilling som er praktiseret i høj grad på hospitalet (og især tidligere), samt den meget tidlige afnavling af baby. Jeg er ikke uddannet i feltet, så jeg vil ikke dele min holdning eller den viden jeg har fundet frem til her, men synes du selv skal prøve at undersøge det - det er ret interessant! Dette er blot et par af de ting, der fik mig til at stille spørgsmålstegn til hospitalets metoder og hvorfor de egentligt gør, som de gør.

Skulle vi i løbet af fødslen få brug for et hospital, så overflytter vi naturligvis hertil, men vi ser ikke grund til at antage, at vi får brug for det, når fødsel er en hel naturlig del af livet. Så vi tager udgangspunkt i ro og glæde omkring fødslen i stedet for frygt.

Lad os snuppe et par - i min optik - ret kloge ord: “Birth is a natural transformation, not a medical urgency” og “Et hospital behandler sygdomme, og fødsler er ikke en sygdom, det er en fysiologisk viden, som kvindekroppen har båret på i årtusinder”.

Hvad betyder det egentligt, når lægen siger, at man skal?

Inden vi valgte et forløb hos Ann-Emilie, var jeg forbi lægen til en blodprøve, snak mm. Her oplevede jeg et meget stort brug af ordet ‘skal’. Det var f.eks. sætninger som “Du skal tage de her vitaminpiller”, “du skal til en glukosebelastning”, “vi skal lige have noteret det her i journalen” og “så skal vi vel have bestilt tid til scanninger?”. Det interessante er, at der i virkeligheden ikke er en eneste af de ting man skal. Lægen siger det jo nok bare af bedste hensigt (og ud fra den viden han/hun har), men jeg synes personligt, at det danner et forkert billede til en gravid.

F.eks. fik jeg af vide hvilke vitaminpiller jeg skulle begynde at spise og at jeg burde være startet med at tage folinsyretilskud allerede inden jeg blev gravid. Men jeg fik absolut nul og niks af vide om, at man sagtens kan spise sig til de anbefalede mængder folat (den naturlige udgave af folinsyre), jern, kalcium, omega 3 mm.. Da jeg spiser en plantebaseret, varieret kost med fokus på økologi og mindst muligt forarbejdning, er det ikke et problem for mig at få den næring, som baby og jeg har brug for. En standard dansk kost lever dog ikke op til de anbefalede mængder, og derfor anbefales vitaminpiller som tilskud (jeg vil nok personligt mene, at man burde anbefale en bedre kost.. men nok om det. Jeg er jo ikke uddannet i feltet, men er blot en nørd, der er nysgerrig og altid gerne vil lære mere samt ønsker at træffe aktive, informerede valg).

Lægen anbefaler altså nogle ting (ud fra den viden de har), og det er jo helt fint, at de gør det. Men jeg synes personligt, at det er forkert at bruge ordet ‘skal’ om ting, som blot er anbefalinger. Gravide er i forvejen hormonfyldte og måske mere sårbare overfor input. Derfor synes jeg det er vigtigt, at en læge (der jo anses som en meget autoritær person) sørger for at give informede valg og anbefalinger. Det er den gravides krop og baby, og hun har ikke brug for at få indtryk af, at hun er en dårlig mor, hvis ikke hun følger lægens ord til punkt og prikke. (Derudover synes jeg personligt, at det er fuldstændigt vanvittigt, hvor lidt læger generelt ved om kost og holistisk helbred. De to ting spiller en kæmpe faktor ift. vores helbred, og jeg kan slet ikke forstå, at en læge kan arbejde med sundhed, men generelt vide så lidt om de områder. Men nok om det, det er jo min personlige holdning).

Vi har også undersøgt ift. scanninger og gjort os en del tanker der. Som altid ønsker vi jo at træffe et informeret (og aktivt) valg. Jeg kunne dele en masse om vores tanker og overvejelser, men jeg tror jeg vil til at runde af for denne gang :)

Vi glæder os begge meget til november (eller ca deromkring), hvor Blyb kommer til verden og hilser på os. Vi ved ikke kønnet på Blyb, og kommer ikke til at vide det før til fødslen - deraf kælenavnet ‘Blyb’ til baby. Ligeledes ved vi faktisk heller ikke endnu, om der kun ligger en derinde, eller om der måske er to. Det har vist sig, at der tilsammen er 3 hold tvillinger i vores bedsteforældres generation, så vi er ret spændte på at se, om Blyb er en eller i flertal.

Og lige for at nævne det igen, så er det her indlæg som sagt skrevet ud fra min personlige holdning og viden. Din sandhed er måske ikke lig med min sandhed. Men har du nogle spørgsmål til vores overvejelser, som du ønsker at dele, så skriv endelig en kommentar nedenfor eller skriv til mig ovre på @fredebruun på Instagram. Jeg vil altid gerne høre fra jer :)

God dag! Knus Frede 💛