FredeBruun.com

View Original

Grøn smoothie bowl med kiwi og banan

Jeg er kæmpe fan af både smoothies og smoothie bowls. Og de grønne af slagsen er især en af mine favoritter. Den her grønne smoothie bowl er mild og sødlig i smagen. Og selvom det ikke til at smage, så gemmer der sig lidt spinat i denne smoothie bowl. Konsistensen er lækker cremet.

Toppingen er der heller ikke sparet på. Her byder den bl.a. på friske bær, hjemmelavet Nutella og hjemmelavet müesli.

En grøn smoothie bowl er nem måde at få en masse god næring ned, og f.eks. få lidt spinat eller grønkål ned uden det kan smages (en god ide til børn - eller mænd 😜- der er lidt spinat-forskrækket). En grøn smoothie bowl kan nemlig sagtens smage sød, cremet og maks lækker selvom der er både spinat og grønkål i den. Og smækker man lækre toppings på sin grønne smoothie bowl som her, kommer det nærmest til at smage som en dessert.

Grøn smoothie bowl med kiwi og banan

1 grøn smoothie bowl - Samlet tid: ca. 2 min

Ingredienser:

  • ½ avocado (eller 1 lille avocado)

  • 1 1/2 frosen banan (ca 200g)

  • 1 håndfuld frosen spinat (ca 100g)

  • 1 kiwi

  • 2 juicy dadler

  • 2 dl havredrik (eller til ønsket konsistens)

  • Evt. lidt ingefær eller 1 ingefær-citrus isterning

Fremgangsmåde:

  1. Kom det hele i blenderen og blend det grundigt til en ensartet cremet masse. Kan blenderen ikke trække det så prøv at komme lidt mere væske i.

  2. Top din grønne smoothie bowl med det du ønsker. Her har jeg toppet med hjemmelavet müesli (link kommer), hjemmelavet Nutella, kiwi, brombær og gojibær.

Gode tips til denne opskrift:

  • Kan jeg lave min smoothie bowl til drikbar smoothie?
    Ønsker du den som drikbar smoothie, så kom mere væske i. Er din smoothie omvendt blevet for tynd så kom flere isterninger i eller mere frosen banan.

  • Andre toppings-forslag
    Toppings-mulighederne til denne grønne smoothie bowl er uendelige. Jeg anbefaler foruden de allerede nævnte bl.a. kakaonips, bær, frisk frugt, nødder, rosiner, hakket chokolade, dadler eller den her chokoladegranola eller denne banangranola. Det her bananbrød skåret ud i små tern smager faktisk også skønt som topping.

  • Kan jeg gøre min smoothie bowl endnu grønnere?
    Vil du have din smoothie bowl ekstra grøn, så tilføj lidt frosen grønkål også eller kom lidt mere spinat i.

  • Prøv med lidt ingefær
    Ingefær er også virkelig lækker i denne grønne smoothie bowl, og er med til at give den lidt kant samt gøre den mere frisk. Jeg anbefaler et stykke frisk ingefær på ca 1cm på alle led, eller en af de her ingefær-citrus-isterninger.

  • Køb øko kiwi og behold skrællen på
    Det er en skrøne at man skal skære skrællen af kiwi. Blot køb de økologiske kiwi og skyl dem inden du spiser dem, så kan du snildt spise skrællen på din kiwi. Det ændre ikke på smagen, men giver blot lidt ekstra næring til din krop. Og i en smoothie vil du aldrig kunne smage eller se forskel på om der er kiwiskræl eller ej med.

Har du spørgsmål til denne opskrift, så kommenter endelig. Har du prøvet min opskrift allerede? Del din succes over på Insta og tag mig gerne @fredebruun, jeg elsker at følge med i hvordan I bruger mine opskrifter 🤗🥳

Følg mig på sociale medier

See this content in the original post

Flere opskrifter fra FredeBruun.com:

See this gallery in the original post