FredeBruun.com

View Original

Drønlækker hokkaido gryderet

Den her gryderet med hokkaido er noget af det nemmeste at lave, og samtidig er den noget af det mest smagfulde. Viiiiirkelig lækker snasket! En helt genial gryderet til de der dage, hvor det skal være nemt og lige til, men stadig nærende og fuld af smag. Gryderetten er perfekt til de grå efterårsdage, de kolde vinteraftener eller når lysten til noget varmt og lækkert lige opstår. Det er en af de der “kom alt i en gryde og lade det simre” retter. Og i det her indlæg får du min opskrift på denne hokkaido gryderet.

Jeg er selv kæmpe stor fan af hokkaido græskar, og når græskarene er i sæsson, så laver jeg ofte både denne hokkaido gryderet, men også mange andre lækre sager med hokkaido. Hokkaido er rigtig lækkert som ovnbagte tern, i one-pots, supper, pastaretter, og meget mere. For ca. 3 år siden lavede jeg denne gryderet for første gang. Selvom den også var lækker de første par gange jeg lavede den, så har jeg siden hen eksperimenteret og nu nået i mål med den helt rigtige kombination.

Er man ikke fan af hokkaido eller er det ikke sæsson for hokkaido, så kan gryderetten også sagtens laves på f.eks. sød kartoffel og gulerødder.

Herunder finder du min opskrift på hokkaido gryderet og den giver ca. 4 portioner.

Drønlækker hokkaido gryderet

4 personer - Samlet tid: ca. 60 min - Gryde: ca 40-45 min

Ingredienser:

Hokkaido gryderet:

  • 1 lille hokkaido græskar (ca 800g)

  • 2-300g blomkål, sød kartoffel eller gulerødder

  • 150g vandkastanjer (svarende til en dåse)

  • 200g fast tofu

  • 1 rødløg

  • 3 fed hvidløg

  • 2 dåser kokosmælk

  • 200g tomatpuré

  • 50g peanutbutter

Krydderier:

  • 3 spsk karry

  • 1 spsk spidskommen

  • 2 tsk timian

  • 1 tsk knust koriander (kan udelades)

  • ½ tsk kanel

  • Lidt muskatnød

  • Chili efter smag (kan udelades)

  • 2 tsk urtesalt eller salt til smag

Serveres med:

  • Brune ris eller anden type ris, evt. pasta

  • Fladbrød, naan brød eller focaccia

  • Se mere under ‘Serveringsforslag’ længere nede

Fremgangsmåde:

  1. Snit hvidløgene helt fint. Snit løg fint og snit resten af grøntsagerne i tern.

  2. Kom alt i en gryde pånær tofu og vandkastanjer (medium varme).

  3. Mens gryden begynder at blive varm, snit da tofuen i små tern og kom i gryden. Hæld ligeledes alt vand fra vandkastanjerne, halver dem og kom dem med over i gryden.

  4. Skru ned til lav varme, sæt låg på og lad det simre i ca 40-45 min eller til når hokkaido er klar. Husk at røre i det af og til.

Serveringsforslag:

Server denne gryderet sammen sammen med brune ris eller anden form for ris. Den kan også serveres sammen med pasta. Som tilbehør er det rigtig lækkert med et godt stykke fladbrød, naan brød eller focaccia til den. Top gerne denne gryderet med f.eks. lidt friske forårsløg, stegte græskarkerner, hampefrø, peanuts eller lidt frisk basilikum. Jeg elsker også at toppe den med soya-ristede kikærter eller kokosbacon, begge ting kan du finde min opskrift på nedenfor:

Opbevaring:

Denne hokkaido gryderet kan opbevares i køleskabet i op til 5 dage. Opbevar den i en tæt beholder eller gryde med låg. Jeg anbefaler at man varmer det op inden servering.

Gode tips til denne opskrift:

  • Mere tofu, det læks
    Tilføj evt. en ekstra pakke tofu eller nogle kikærter, hvis man ønsker mere protein i denne gryderet.

  • Jeg kan ikke finde nogle hokkaido græskar?
    Er det ikke hokkaido sæson eller har du nogle andre grøntsager liggende som trænger til at blive brugt, så kan du sagtens det. F.eks. er sød kartoffel, gulerødder, kartofler eller broccoli også godt i retten.

  • Vandkastanjer kan udelades
    Vandkastanjer kan sagtens udelades, men jeg synes de lige giver lidt ekstra til retten fordi de har en lækker knas. De har en meget mild, let nøddesmag, men jeg anvender dem hovedsageligt i retten pga den lækre knas. Man plejer altid at kunne købe vandkastanjer i forretninger som Bilka og Føtex.

  • Der er forskel på krydderi
    Vær opmærksom på at forskellige karry’er har forskellig styrke. Det samme gælder for andre krydderier. Den karry jeg anvender til denne ret er ikke stærk.

Har du spørgsmål til denne opskrift på hokkaido gryde, så kommenter endelig. Har du prøvet min opskrift på hokkaido gryderet allerede? Del din succes over på Insta og tag mig gerne @fredebruun, jeg elsker at følge med i hvordan I bruger mine opskrifter 🤗🥳

Følg mig på sociale medier

See this content in the original post

Flere opskrifter fra FredeBruun.com:

See this gallery in the original post