FredeBruun.com

View Original

Æltefrit franskbrød, nemt og simpelt

Dette indlæg indeholder reklamelink til Suztain.com.
Hvorfor? Bare rolig, det koster dig intet - naturligvis.

I dette indlæg får du min opskrift på et super nemt æltefrit franskbrød. Det er lækkert blødt indvendigt og dejligt sprødt udvendigt, plus det holder sig friskt i flere dage. Så i dette indlæg får du min nemme opskrift på æltefrit franskbrød.

Dette franskbrød skal hverken æltes eller formes - så du slipper for mel på bordet og dej på hænderne, juhu! Du skal blot røre dejen sammen, hæld den ud i formen, lad den hæve og så smække den i ovnen. Voila så er der lækkert, friskbagt franskbrød - måske på en hyggelig weekendmorgen?

Herunder får du min opskrift på æltefrit franskbrød. Det her franskbrød er meget nemt at lave, hurtigt at røre sammen og perfekt til en weekendmorgen, med i madpakken, til brunchgæsterne eller en eftermiddags snack. Min opskrift på æltefrit franskbrød giver 1 franskbrød. Dette æltefrie franskbrød tager kun 5 minutter ar røre sammen, og så skal det blot hæve i 2 timer før du bager det.

Nemt æltefrit franskbrød

1 franskbrød - Samlet tid: 5 min. at røre sammen + 2 timer hævetid + 40 min. bagetid

Ingredienser:

  • 5 dl vand (stuetemperatur)

  • 10g gær

  • 1 spsk kokossukker (eller anden sukker)

  • 2 spsk olie

  • 75g solsikkekerner

  • 35g hørfrø

  • 175g grahamsmel

  • 150g fintsigtet speltmel

  • 200g fintsigtet manitoba hvedemel (eller alm. hvedemel)

  • Salt til smag (ca. 6-10g alt efter hvor meget en saltspiser man er)

  • Lidt olie til at smøre formen

Fremgangsmåde:

  1. Tilsæt vand, gær og sukker i en stor skål og rør rundt ind til al gær er opløst.

  2. Tilsæt alle de andre ingredienser og rør ind til al mel er rørt helt ind i dejen.

  3. Hæld dejen over i en stor smurt rugbrødsform. Dæk formen med et viskestykke og lad dejen hæve på køkkenbordet i ca. 2 timer.

  4. Bag franskbrødet i en forvarmet ovn ved 220 grader i ca. 40 minutter. Lad formen stå på en rist i midten af ovnen. Læs mine tips til at bage det på bedste vis længere nede.

Opbevaring:

Jeg anbefaler at opbevare dette æltefrie franskbrød pakket ind i et bivokspapir. Således bevarer det bedst muligt fugten uden at blive hurtigt muggent. Ellers kan det opbevares i en pose eller kommes på frys. Husk at franskbrødet skal være helt afkølet inden det pakkes ind.

Serveringsforslag:

Dette nemme æltefrie franskbrød er lækkert sammen med f.eks. en omgang hjemmelavet nutella, marmelade, avocado og scrambled tofu eller andet skønt pålæg. Det kan også sagtens anvendes til at lave en lille sandwich med. Du kan også servere det på brunchbordet sammen med f.eks.:

Gode tips til min opskrift på æltefrit franskbrød:

  • Bedste måde at bage dette franskbrød på
    Når du forvarmer ovnen så hav en bageplade i nederste rille af ovnen. Inden du sætter franskbrødet ind på en rist i midten af ovnen, kog da ca 5 dl vand. Sæt brødet i ovnen og hæld det kogte vand i bagepladen. Lad franskbrødet få ca 30 minutter først på over- og undervarme ved 220 grader. Tag derefter bagepladen ud og sæt ovnen over på varmluft og giv brødet yderligere 5-10 minutter ved 220 grader.

  • Kan jeg bruge andre meltyper?
    Du kan sagtens anvende andre typer mel, jeg anbefaler dog at anvende de nævnte, da det giver en lækker smag og luftighed på franskbrødet. Men du kan også anvende f.eks. fuldkorns speltmel, boghvedemel eller rugmel til denne opskrift på nemt æltefrit franskbrød.

  • Kan jeg bruge andre kerner eller nødder?
    I stedet for solsikkekerner kan du sagtens anvende andre kerner - f.eks. græskarkerner. Du kan også erstatte kernerne med nødder.

Har du spørgsmål til denne opskrift, så kommenter endelig. Har du prøvet min opskrift på dette nemme æltefrie franskbrød allerede? Del din succes over på Insta og tag mig gerne @fredebruun, jeg elsker at følge med i hvordan I bruger mine opskrifter 🤗🥳

Følg mig på sociale medier

See this content in the original post

Flere opskrifter fra FredeBruun.com:

See this gallery in the original post