FredeBruun.com

View Original

Golden latte overnight oats

Dette indlæg indeholder reklame for koro-shop.dk (samarbejdspartner). Hvorfor?
Bare rolig, det koster dig intet - naturligvis.

Okay, here we go again: endnu en omgang geniale overnight oats, juhu! Dem her er lavet på golden latte, og har en fin gullig farve, som gør det godt uanset om man serverer overnight oats’ne i en skål eller i et højt glas. I det her indlæg får du min opskrift på hvordan du nemt og hurtigt kan lave disse overnight oats.

Overnight oats kaldes også nogle gange i dansktale for køleskabsgrød. Dem her er milde og runde i smagen, og man kan nemt justere denne opskrift ift. hvor golden latte-krydret de skal være fra. Jeg har i den her opskrift anvendt en købt golden latte blanding (en forholdsvis sød af slagsen). Man kan sagtens selv blande sin golden latte, men man kan også købe mange lækre golden latte blandinger. Vær dog opmærksom på, at der kan være ret stor forskel på hvordan de forskellige fabrikanter laver pulverblandingen. Prøv dig frem, og er du i tvivl, så hellere kom for lidt i, smag til og så kan du jo altid putte mere i. Du kan også altid justere på kanel-mængden, alt efter hvor dominerende du ønsker den smag.

Overnight oats (køleskabsgrød) har en lidt ‘snasket’ konsistens. Jeg synes personligt at overnight oats er virkelig lækre, men har man aldrig prøvet det før, kan det være man lige skal give det et par forsøg. Det kan også være man bliver hooked med det samme. For mig tog det et par forsøg, før jeg helt forstod ideen - men nu er jeg pjattet med overnight oats, og spiser det 9 ud af 10 dage.

Jeg er især vilde med overnight oats, fordi de er så nemme at lave samtidigt med at de har mere at byde på en blot en skål havregryn - både i smag, variation og næring. Det er nemlig supernemt at variere smagen på sine overnight oats, og jeg er f.eks. også rigtig glad for de overnight oats med kaffe, kanel og kakao.

Men tilbage til de her golden latte overnight oats. Her er min opskrift som giver ca 3-4 portioner.

Golden latte overnight oats

ca 3-4 portioner - Samlet tid: ca. 5 min + trækketid natten over

Ingredienser:

  • 200g havregryn 

  • 1 moden banan

  • 6 dl plantedrik, f.eks. havremælk (evt 50:50 vand og plantedrik) 

  • 1 spsk knust hørfrø (kan udelades)

  • 1 spsk chia 

  • 1,5 tsk golden latte mix 

  • ½ tsk kanel 

  • Evt. 1 tsk reishi pulver

  • Evt. lidt gurkemeje for farve

Fremgangsmåde:

  1. Om aftenen: Kom havregryn og banan i en bøtte og mos bananen ud i havregrynen med en gaffel.

  2. Tilføj resten af ingredienserne, og rør godt rundt. Udelader du knust hørfrø, anbefaler jeg at anvende 0,5 dl mindre plantedrik eller lidt mere havregryn.

  3. Sæt overnight oats’ne på køl i en lukket beholder natten over.

  4. Om morgenen: rør rundt i dem igen. Er konsistensen for tynd, så tilsæt lidt mere havregryn. Er den for tyk, så tilsæt lidt mere væske. Konsistensen skal være ‘tykt flydende’ ala grød.

  5. Øs dine overnight oats op i en skål og fyr en masse topping på. Fx en håndfuld friske bær plus tørret bær som f.eks. goji, morbær eller tranebær, samt mandler og/eller andre nødder og et drys kakaonips.

Opbevaring:

Opbevar dine overnight oats (køleskabsgrød) i køleskabet i en tæt beholder, så kan de normal vis holde sig i et par dage.

Gode tips til denne opskrift:

  • Flere ideer til topping
    Rosiner, hakket chokolade, æble, banan, andre typer frisk frugt, revet kokos, dadler, figner, æblegrød, bagte rabarberstykker, en klat hjemmelavet nutella eller syltetøj.
    Du kan også læse mere om gode toppings-ideer og generelle råd til overnight oats lige her.

  • Jeg synes ikke mine overnight oats er søde nok
    Ønsker du dem sødere, så mos en banan mere i eller tilsæt lidt sødme f.eks. gennem kokossukker eller lidt sirup.

  • Grov- eller finvalset havregryn?
    Man kan godt anvende grovvalset havregryn, men jeg anbefaler generelt at anvende finvalset, da det giver en lidt finere tekstur. Eller du kan mikse fin og groft ca 50/50, det gør vi også tit.

  • Der er forskel på kanel!
    Der er faktisk kæmpe forskel på kanel, fordi der findes nemlig (ægte) ceylon kanel, og så findes der kassiakanel, som er mest udbredt herhjemme, fordi den som regel er billigere. MEN kassiakanel ideholder store mængder kumarin, der er et giftstof, som vi helst ikke skal have for store mængder af. Ægte kanel indeholder også kumarin, men kun i bittesmå mængder ift. kassiakanel. Du kan selv undersøge sagen nærmere, for ægte kanel er faktisk en god ven med en masse gavnlige egenskaber. Det korte af det lange er derfor: spis ægte ceylon kanel og ikke kassiakanel.

  • Jeg anbefaler jeg at købe ægte kanel her:
    Hos KoRo Shop kan du finde den her ægte kanel. Det er ægte økologisk kanel i høj kvalitet, plus så er det den billigste ægte kanel jeg har kunne støve op!
    Og anvender du rabatkoden FREDESMAD10 ved check ud, så får du endda ekstra 10% på dine ordre derinde.
    KoRo kan sikre den gode pris, fordi de har fokus på store pakninger (her fx et ½ eller helt kilo kanel), kortere handelsveje og ingen unødvendige mellemled. Det synes jeg er ret fedt - plus hvorfor køber en lille 30g pose af noget, man alligevel bruger ofte (og som kan holde længe)? Jeg bruger kanel nærmest hver eneste dag. Derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg kun ønsker at købe den ægte af slagsen, og gerne vil købe den i store pakninger og til fornuftige priser, og derfor er KoRo blevet det sted jeg går til.

Har du spørgsmål til denne opskrift, så kommenter endelig. Har du prøvet min opskrift allerede? Del din succes over på Insta og tag mig gerne @fredebruun, jeg elsker at følge med i hvordan I bruger mine opskrifter 🤗🥳

Følg mig på sociale medier

See this content in the original post

Flere opskrifter fra FredeBruun.com:

See this gallery in the original post