Snickers dadelsnacks på 3 ingredienser
“It’s as easy as 1, 2, 3”. Det tager i hvert fald kun 1, 2, 3 ingredienser at lave disse snickers snacks på blot 3 ingredienser. Men lad dig ikke snyde, den er måske noget nær det nemmeste at lave, men smagen mangler bestemt ikke noget. Drønlækker! Så herunder finder du min opskrift på lynhurtige snickers dadelsnacks på 3 ingredienser.
Jeg er virkelig fan af både peanutbutter, chokolade og dadler - og kombinationen, ja den er altså bar’ dæjlig.
Plus de her snickers dadelsnacks kan du opbevare i fryseren og på den måde altid lige have dem ved hånden - til når snacksulten liiiiige melder sig. Nedenfor finder du min opskrift på nemme snickers dadelsnacks med 3 ingredienser. Opskrifter giver ca 19 snickers dadelsnacks og tager blot et par minutter at lave.
Snickers dadelsnack
ca 10 snickers dadelsnacks - Samlet tid: ca. 2 min
Ingredienser:
10 juicy dadler
10 tsk peanutbutter
ca 40 g mørk chokolade
Evt. ekstra chokolade til overtrækning.
Fremgangsmåde:
Skær dadlerne op i den ene side (på langs) og pil stenene ud.
Del chokoladen op i stykker af ca 4g og læg et stykke chokolade i hver dadel.
Hæld peanutbutter ovenpå.
Klem dadlen om chokoladen og peanutbutter (så godt du kan, men lad vær med at klemme for hårdt, så det hele flyder ud over).
Dyb evt dine snickers dadelsnacks i smeltet mørk chokolade og drys på toppen med f.eks. hakket peanuts eller frysetørret jordbær.
Serveringsforslag:
Server gerne disse nemme snickers dadelsnacks sammen med en kop kold iskaffe, et glas dejlig cremet smoothie eller sammen med andet lækker drikke. Nedenfor finder du et par forslag til hvad du kan servere disse dadelsnacks med:
Andre dadelkugler og dadelsnacks som også er lækre eller som de kan serveres sammen med:
Opbevaring:
Opbevar dine snickers dadelsnacks i køleskabet i en tæt beholder, så kan de normal vis holde mindst en uge. Eller frys dem ned, det gør jeg ofte med de fleste af mine dadelsnacks. Så har jeg nemlig altid mulighed for liiiige at snuppe en eller to, når lysten pludselig kalder.
Gode tips til denne opskrift:
Kan peanuts bruges?
Har du ikke peanutbutter på lager, så kan peanuts også anvendes.Jeg bryder mig ikke om peanutbutter
Kan du ikke lide peanutbutter, så skift det ud med fx mandler, mandelsmør eller hasselnøddesmør. Du kan også skifte peanutbutteren ud med f.eks. hindbærmarmelade.
Har du spørgsmål til denne opskrift, så kommenter endelig. Har du prøvet min opskrift allerede? Del din succes over på Insta og tag mig gerne @fredebruun, jeg elsker at følge med i hvordan I bruger mine opskrifter 🤗🥳