FredeBruun.com

View Original

Soyaristede kikærter

Soyaristede kikærter! Supernemme at lave og geniale til det meste. Plus så er disse ristede kikærter rige på smag og lynhurtige at lave. I dette indlæg finder du derfor min nemme opskrift på soyaristede kikærter med spidskommen og tahin.

Vi anvender disse soyaristede kikærter bl.a. på supper, i salater, som topping på Buddha bowls eller som tilbehør til et hav af sager. De giver lige det der ‘ekstra’ !

Soyaristede kikærter kræver blot 4 ingredienser, og tager kun 10-15 minutter at lave. Disse ristede kikærter er derfor en genial topping og kan lynhurtigt lige spice en salat eller en supper op.

Herunder finder du min opskrift på soyaristede kikærter, som er kikærter ristet med soya, lys tahin og spidskommen. Denne opskrift giver soyaristede kikærter til 2-3 personer.

Soyaristede kikærter

Tilbehør til 2-3 personer - Samlet tid: ca. 15 min

Ingredienser:

  • 220g kikærter

  • 1 spsk soya sauce

  • 1 tsk spidskommen

  • 2 tsk lys tahin

Fremgangsmåde:

  1. Kom det hele på panden og rør godt rundt mens det ristes på medium varme. Det skal have ca 10-15min eller til alt ‘væske’ er væk.

  2. Server disse soyaristede kikærter som topping til fx. panderetter, salater eller supper.

Serveringsforslag:

Soyaristede kikærter er godt at servere sammen med rigtig meget - Buddha bowls, måltidssalater, grillmad, i pandekager, sandwiches, tacos eller på frokostmaddere. Herunder finder du nogle af mine opskrifter, som soyaristede kikærter er gode sammen med.

Opbevaring:

Soyaristede kikærter kan normalvis opbevares i en tæt beholder i køleskabet i et par dage.

Gode tips til at lave soyaristede kikærter:

  • Derfor anvender jeg altid lys tahin
    Den lyse tahin er mere cremet og rund i smagen, og derfor anvender jeg altid den. Jeg bruger den der er i en hvid plastikbeholder med grønt låg, den kan købes i bl.a. bilka, hvor den som regel står sammen med de ‘udenlandske’ ting.

  • Tilføj lidt løg
    Disse soyaristede kikærter kan også laves med lidt snittet løg, der ristes sammen med.

Har du spørgsmål til denne opskrift, så kommenter endelig nedenfor. Har du prøvet min opskrift på soyaristede kikærter allerede? Del din succes over på Insta og tag mig gerne @fredebruun, jeg elsker nemlig at følge med i hvordan I bruger mine opskrifter 🤗🥳

Følg mig på sociale medier

See this content in the original post

Flere opskrifter fra FredeBruun.com:

See this gallery in the original post