FredeBruun.com

View Original

Grillmad & Tilbehør

Grillmad og lange sommeraftener, åh det kan bare et eller andet! Så her har jeg samlet en masse gode ideer til dig, der skal til at grille og måske samtidigt gerne vil have godt med grønt på bordet. Der er nemlig rigtig meget der gør sig godt på en grill, og mindst lige så mange smovsede tilbehør man kan lave til sin grillmad.

Det her er tænkt som en guide og inspiration til ting man kan lave, hvis man skal grille, have gæster forbi eller hvis man bare lige har lyst til at kreere noget lækkert. Jeg serverede bl.a. alt nedenstående til min familie, da de var forbi på min fødselsdag for ikke så længe siden.

Menuen

Man kan naturligvis mix-matche som man ønsker eller udskifte som det passer en. Det her er blot mit bud på nogle smækre sager, som man kan diske op med, hvis man gerne vil have en fråderen grøn omgang grillmad.

Ps. billeder vil blive opdateret løbende, nogle af dem er snuppet fra fødselsdags-bordet, så der havde jeg travlt med at råhygge med min familie også ✌🏽

Inspiration til grøn grillmad med masser af tilbehør

Frisk salat

Jeg laver altid en frisk salat til min grillmad eller tilføjer lidt friske blandede grøntsager. En nem salat at lave som tilbehør er spinat eller salatmix, agurk, cherrytomater, peberfrugt, avocado og edamamebønner - gerne vendt med f.eks. lidt hampefrø, citronsaft og evt. olie. Det er også lækkert at toppe den med lidt stegte græskarkerner eller blåbær. Eller du blande lidt stegte grøntsager med i den, f.eks. hvidløgsristede haricots bønner eller bagte tern af sød kartoffel vendt i timian, lidt salt og olie.

Nogle gange gider jeg ikke til at lave en hel salat til grillmaden, og så kan det være jeg blot tilføjer lidt spinat og 2-3 friske grøntsager på min tallerken.

En frisk salat er med til at give lidt kontrast til det ellers lidt ‘tunge’ grillmad, og er derfor en god ting at inkludere, hvis du ønsker lidt variation af smag og tekstur på din tallerken. Derudover tror jeg også det er rigtig godt for vores helbred at få både friske og tilberedte grøntsager (og frugt) hver dag - og helst fra alle regnbuens farver.

Andet grønt der også er lækkert på grillen eller som tilbehør:

(Udover de allerede nævnte)

  • Grillet spidskål. Kom blot lidt olie og (urte)salt på og grill så

  • Diverse ‘bøffer’. Det er virkelig lækkert med både linsebøffer, quinoabøffer og diverse grøntsagsbøffer på grillen. (Jeg skal nok komme med opskrifter)

  • Denne avocadosalat er også glimrende tilbehør til grillmaden

  • Tzatziki er også suuuper lækkert sammen med grillmad

  • Hvidsløgsbrød, især hvis det er hjemmelavet. Man kan enten grille det eller bage det i ovnen. Hvis du selv laver det, kan du lynhurtigt lave hvidløgs-fyldet af presset hvidløg, evt. friske krydderurter, lidt salt og olie eller smør. Og så en god dej, hvor man fordeler fyldet ind i midten. Bag det og voila. (Den skal jeg også nok lige komme med en opskrift på).

  • Grillet majskolber er også et lækkert tilbehør. Du kan lave dem ved at smøre dem i lidt olie eller smør og så drysse lidt salt på. Grill dem til de har fået farve hele vejen rundt og server evt. med smør eller hvidløgsmør til.

  • Pesto er også rigtig lækkert til grillmad. Det er godt som f.eks. dyppelse eller som vendt med kartofler. Du kan finde min opskrift på basilikumspesto lige her samt min opskrift på pestokartofler lige her.

De gode råd

  • Vælg fra forskellige områder
    En god huskeregel for at lave en lækker, smagsfuld tallerken med grøn grillmad, er at sørge for at der er lidt forskelligt - både i tekstur, smag og farve. Hvis du sørger for at vælge lidt fra hver af de 5 nedenstående områder, så er du næsten sikker på at det bliver godt:

    • Noget bbq-grillet, falafler og/eller ‘protein’ (f.eks. veggie-pølser, ‘bøffer’ , pulled jackfruit eller lignende)

    • Nogle grillede grøntsager

    • Dips + dressinger

    • En frisk blandet salat

    • Noget godt brød (f.eks. hvidløgsbrød)

    • Evt: topping, det der lige giver det der ‘ekstra’, f.eks. syltede rødløg

  • Gør det spændende og smagsrigt
    Hvis du gerne vil lave grønt tilbehør til dit grillmad, så husk at gøre det spændende og smagsrigt. Grønt tilbehør behøver ikke være blot iceberg salat og kål. Der er så mange muligheder, og jeg håber det her indlæg har givet dig lidt inspiration. Ellers kan du kigge under Pålæg, dressinger og tilbehør, der ligger der mange flere gode ideer til tilbehør.

Følg mig på sociale medier

See this content in the original post

Flere opskrifter fra FredeBruun.com:

See this gallery in the original post