Hvad mine rejser lærte mig og hvorfor jeg elsker at rejse
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker at rejse. Derfor rejser jeg også en hel del! Tidligere hen har jeg boet nogle år i udlandet, og de seneste par år har jeg rejst rundt med Guapo - min fantastiske eventyrmakker og partner i stort og småt (hans rigtige navn er Kristian, men for mig er han Guapo).
Jeg tænkte derfor det kunne være hyggeligt lige at dele lidt om, hvorfor jeg elsker at rejse så meget og hvad det har lært mig. Samt lidt om mit omskiftelig liv, hvor jeg sjældent ved hvad jeg laver eller hvor jeg er 3 måneder ud i fremtiden.
Hvorfor jeg elsker at rejse og hvad mine rejser har lært mig
“At rejse er at leve” sagde H. C. Andersen. Og til dels giver jeg ham altså ret, for nøj jeg synes det er vidunderligt at rejse, at opleve nye kulturer, lære nye sprog og møde forskellige energier. Jeg synes det er fantastisk, at man kan hoppe på en flyver fra stille og rolige Billund i Danmark, og så nogle timer senere - vupti så står man f.eks. i kaotiske, storslåede Delhi, Indien.
1) Taknemmelighed, medfølelse og forståelse
Indien har en helt, helt særlig betydning for mig. Jeg var i Indien første gang, da jeg var blot 9-10 år og det var noget af en oplevelse. Vi var rundt i Delhi, Goa, Agra og Jaipur. Landet, kulturen, den spirituelle energi og menneskerne med store smil og gå-på-mod.. jeg var draget! Det var helt særligt at se al den økonomiske fattigdom, men det lærte mig dyb taknemmelighed. Noget jeg har taget med mig lige siden.
Vores økonomiske situation behøver nemlig ikke afspejle vores lykke. Det lærte mig at vægte min lykke, og at livet ikke handler om at komme til at stræbe så meget efter økonomisk råderum, at man går på kompromis med ens lykke. Man kan nemlig sagtens være rig, uden at have en krone på lommen. Samtidigt lærte det mig større medfølelse og forståelse. Og det er netop lige det, jeg synes der er så magisk ved at rejse - man lærer en hel masse vigtige, dybe lektier, som man måske ellers ikke var blevet beriget med.
2) En frisk start
Da jeg var 19 år og hoppede alene til udlandet med blot en kuffert under armen, gav det mig et sug af spænding. En følelse af at have hele verden foran mig, fordi jeg kun vidste, hvor jeg var på vej hen nu, men ikke anede hvornår jeg vendte retur til Danmark eller hvor jeg skulle hen bagefter. Samtidigt var det dengang en fantastisk følelse af ‘en frisk start’. Mine teenageår var fyldt med en del udfordringer, og derfor føltes det så godt at kunne smutte fra det hele, hoppe til et nyt land og starte på en frisk. Ingen kendte mig, ingen vidste min historie eller min baggrund. Jeg kunne blot få lov til at vise hvem jeg var nu, fremfor hvem jeg havde været eller hvad min historie var.
3) Nye sprog og kulturer
Ligeledes er et længere ophold i udlandet en kanon muligheden for at lære et nyt sprog og ny kultur. Når man lærer et nyt sprog mens man er i det pågældende land, lærer man sproget på en helt anden. Det er mere intenst, fordi man ikke kun lærer ord og grammatik, men man får kulturen med i købet også. Ligeledes er min erfaring, at det går meget hurtigere, når man er i udlandet og hele tiden lytter til sproget, har bedre muligheder for at studere det og måske samtidigt et større drive. Samtidigt synes jeg det er helt særligt at lære et nyt sprog og en ny kultur, fordi det skaber kontrast til det man i forvejen ved. Det kan være med til at få en til at reflektere samt se forskellige situationer og muligheder i et nyt lys. For mig har det i hvert fald også været med til, at jeg har taget nogle beslutninger, som jeg nok ikke havde taget ellers. Noget jeg er yderst taknemmelig for.
4) Selvstændighed
Det gjorde mig ligeledes utrolig selvstændig. For når du står på den anden ende af kloden er der ingen kære mor. Har du et problem må du selv fikse det. Og selvom det nogle gange kan være udfordrende, så tror jeg på, at det er med til ‘at give hår på brystet’. Det har i hvert fald lært mig og bekræftet mig i, at jeg kan klare mig selv. Naturligvis vil jeg gerne have en helt masse skønne mennesker i mit liv, som jeg kan dele min kærlighed med. Men står jeg i en situation eller en udfordring, så ved jeg, at jeg kan stole på mig selv, for jeg ved jeg nok skal klare det. Jeg er blevet uafhængig af andre, og det er derfor også et aktivt valg, når jeg vælger nogen ind i mit liv. Derfor kommer jeg heller ikke til at lukke de forkerte folk ind i mit liv, hvilket jeg ser som en ret vigtig og god egenskab.
5) Andre påvirker ikke længere mine valg
Jeg lader ikke andre påvirke mine valg. Det tog mig en del tid at nå 100% her til. Men når jeg ser tilbage kan jeg tydeligt se, at jeg har truffet en del atypiske valg gennem livet, og stadig gør det den dag i dag. Men de har alle vist sig at være de helt rigtige valg for mig. Også selvom andre har syntes, at det lød fuldstændig kuk-kuk, når jeg sagde, at jeg ville tage til Mexico for at møde en fyr (Guapo), eller når jeg sagde, at jeg ville til Kina og studere Mandarin. Men jeg tror på, at det er utroligt vigtigt, at vi træffer vores egne valg og ikke træffer valg baseret på hvad andre tror om os. Min tid i udlandet har virkelig lært mig dette. Og det gør også, at jeg den dag i dag lever et liv hvor jeg er tro overfor mig selv, mine værdier og mine ønsker. Endnu en ting jeg er dybt taknemmelig for.
6) Troen på mig selv
Jeg havde en del år, da jeg var yngre, hvor jeg følte mig som et offer. Jeg syntes, at det var synd for mig, at jeg havde været gennem nogle ting og så det næsten som ‘unfair’. Jeg har altid troet på at alting sker af en grund, men jeg følte mig stadig som et offer og den offer-rolle sad jeg fast i i mange år. At være i udlandet, starte på en frisk, stå på egne ben og skabe en ny livsstil lærte mig at tro på mig selv. Det tog mig en del år at komme helt ud af offer-rollen, men det er helt sikkert mine udlandsophold, der bl.a. har været med til at lære mig, at vi kan ændre vores situation. Vi skal blot have modet til det.
Lidt om mine eventyr og tider i udlandet
Jeg har tidligere boet i Italien, Kina og Dubai - over en periode på samlet set 2,5-3 år. Da jeg gik ud af gymnasiet i sommeren 2015, troede jeg, at jeg skulle til Aarhus med det samme og læse molekylærbiologi. Men tingene tog en drejning, jeg faldt i snak med en familie nede i Italien, og før jeg vidste af det, pakkede jeg en kuffert og tog derned.
Jeg boede som au pair i en italiensk-kinesisk familie tæt på Milano. Min primære opgave var at hjælpe med at passe de to børn og lære dem engelsk. Dog fandt jeg hurtigt ud af at moren (oprindeligt fra Kina) i familien havde en stor passion for mad. Jeg begyndte derfor at hjælpe hende i køkkenet også, og hun lærte mig en masse fra den kinesiske madkultur. Jeg fandt lynhurtigt ud af, at jeg var smaskforelsket i det Italienske sprog, så jeg gik i gang med selvstudie, og øvede mig med de lokale, når børnene og jeg hoppede et smut forbi parken. Jeg fandt også en lille sprogskole i den lille landsby, hvor jeg kunne supplementere mit selvstudie. Sådan gik der 3-4 måneder med det, og jeg fik det smukke sprog ret godt ind under huden.
Jeg hoppede så et vintersmut forbi Danmark, før jeg tog ned til dem igen i starten af ‘16. Denne gang havde jeg dog besluttet mig for at begynde at lære det kinesiske sprog. Jeg havde nemlig lært nogle få ord, fordi jeg ofte overhørte moren tale med børnene på kinesisk, og hvis jeg kunne lære et par ord, kunne jeg vel også lære flere. Så jeg gik i gang. Det var ren selvstudie.
Hver fredag lavede jeg en test til mig selv. Når jeg solede mig var det altid med kinesisk YouTube i ørerne, og jeg lyttede altid meget med, når der blev snakket kinesisk i huset.
Det italienske fortsatte jeg også med at udvide, men kun ved at snakke med de lokale, som jeg var kommet til at kende i den lille by og det nærliggende område. I slutningen af mit ophold fik jeg den ide, at jeg kunne tage til Kina og lære mere af det kinesiske. For hvis jeg kunne lære lidt, så kunne jeg vel også lære mere. Så jeg bookede et 3 måneders ophold i Beijing.
Skolen var en lille international skole, hvor jeg mødte en masse virkelig dejlige og søde mennesker fra hele verden (som heldigvis kunne engelsk). Min lærer kunne dog ikke engelsk, så alt foregik på kinesisk. Det var hårdt, men det var det værd, for jeg lærte sproget og kunne tage en eksamen inden jeg smuttede til Dubai efter mit ophold.
I dag har jeg stadig kontakt med nogle af dem, som jeg mødte gennem min tid derovre. Nogle af dem besøgte jeg 7 måneder efter mit kinesiske-studie var forbi, da jeg tog retur til Kina for at tage endnu en eksamen. En anden besøgte jeg i Mexico sidste forår, da jeg smuttede en tur til Veracruz. De to på det overstående billede skriver jeg stadig jævnligt med.
Det var interessant at bo ved familien og gennem børnene (som var omkring min alder) fik jeg hurtigt en del venner. Samtidigt var det også en meget anderledes kultur, men jeg så det som en oplevelse. Jeg arbejdede mig samtidigt op gennem firmaet og begyndte at stå mere og mere for ‘outdoor sales’ (primært B2B salg).
Mine opgaver indebar en helt masse forretningsmøder med nye potentielle kunder og opsøgende salg. Det var som regel møder på store byggepladser: lejlighed- og hotelkomplekser, hospitaler og nogle enkle kæmpestore private mansions. Samtidigt var jeg med til stort set alle firmamøder, møder med leverandører, på messer og en helt masse andet.
Jeg sugede til mig af viden, og selvom det begyndte at blive hverdag at rende rundt på fancy-hoteller, kæmpe byggepladser og snakke med sheiker, så var jeg stadig overvældet over hvordan jeg var endt med ‘det her liv’ i en alder af 21 år.
Tilfældigvis havde jeg søgt ind på bygningskonstruktør-uddannelsen sommer ‘17, og jeg fik en påmindelse om min indskrivelse december ‘17. Efter et kort julebesøg i Danmark indså jeg, at jeg havde brug for at sige op, leve min ‘egen alder’ igen og undersøge byggeverdenen nærmere.
Bygningskonstruktør viste sig ikke at være mit sted, så efter 1. semester hoppede jeg over til bygningsingeniør-studiet og der var jeg så i 3 år.
På det 6. semester smuttede jeg dog til Mexico for at møde Guapo (mere om den historie en anden gang 😜). Jeg boede primært i Mexico City i 3 måneder mens jeg læste 6. semester.
Så snuppede vi en lang sommer i Danmark, før vi hoppede retur til Mexico og kørte en del rundt i Oaxaca-provincen i vores gamle vw rugbrød fra 1976, ved navn Tortuga (fordi hun er ligeså langsom som en skildpadde). Her oplevede vi bl.a. de dødes dag i Oaxaca City, tilbragte en del tid ude ved kysten og besøgte en meget natursmuk lille bjergby.
2 måneder senere var vi retur i Danmark igen for at nyde december og holde jul med familien. I januar ‘22 tog vi så atter til Mexico. Vi havde planer om at skulle køre langs Oaxacas kystlinje og hele vejen op til Baja California, men vi endte i stedet med at tilbringe det meste af vores måneder derovre i en bette (men virkelig hyggelig) kystby ved navn Mazunte.
Vi regner med at smutte et par måneder udenlandsk igen i efteråret, her går vi med tanker om måske at tage til Spanien for at mødes med en ven og arbejde frivilligt på et fristed for dyr. Samt eventuelt køre lidt rundt i Portugal. Intet er dog fast endnu, så tiden må vise hvad vi faktisk ender med.
Men, det var lidt om mine længere ophold i udlandet, og hvad de har lært mig. Jeg har udover dem også rejst på ‘kortere ture’ i en god del lande.
Smid endelig en kommentar nedenunder og lad mig høre om det her indlæg var brugbart? Interessant? Eller hvis du har noget på hjertet du gerne vil dele. Du kan også læse mere om mig her. Du er naturligvis også altid velkommen til at følge med ovre på Instagram eller sende mig en besked derovre.
Knus Frede 💛