Sådan gør du dit køkken mere bæredygtigt

Dette indlæg indeholder affiliate-links til simpelt.dk og elou.dk. Hvorfor?
Bare rolig, det koster dig intet - naturligvis.

Handler du kun økologisk eller handler du aldrig økologisk? Bruger du genan-vendelige køkkenartikler eller bruger du engangsprodukter?

Sådan får du et bæredygtigt køkken

Uanset om du bruger den første eller den anden, så er det her indlæg til dig. For i det her indlæg kommer jeg ind på hvordan du kan gøre dit køkken mere bæredygtigt. Hvordan du skifter engangsprodukterne ud med gen-anvendelige produkter, samt hvordan du mindsker dit affaldsforbrug. Og en helt masse andre gode tips.

Der er nemlig utrolig mange ting vi kan gøre for at mindske vores fod-aftryk, sikre vores krops helbred og passe på naturen. Men det kan måske virke som en uoverskuelig jungle at gå i gang med. Men hey, et skridt af gangen - Rom blev heller ikke bygget på en dag! Og selv bare små ændringer vil både naturen og din krop takke dig for.

Sådan får du et bæredygtigt køkken

Da jeg begyndte at skifte ud i mit køkken og f.eks. erstatte nogle af plastikprodukterne med zero-waste produkter, synes jeg også det var lettere uoverskueligt. Jeg synes der var mange ting jeg skulle forholde mig til og overvejelser om, hvad der rent faktisk ‘var det bedste’. Men det var begyndt at gå op for mig, at jeg jo egentligt godt vidste, at jeg burde skifte ud i mit køkken. Jeg havde bare udskudt at gøre det igen og igen.

Og gode undskyldninger som ‘så slemt er det da ikke’, ‘jeg har ikke tid/overskud’, ‘jeg er blot 1 person, gør det overhovedet en forskel?’ og ‘jeg har det fint med hvordan det er nu’ gjorde, at jeg ikke handlede. Faktisk tænkte jeg knap nok over hvor meget et standard-køkken egentligt forurener. Fordi hvor meget lærer vi egentligt om det i skolen eller gennem vores voksne-liv? Altså medmindre vi aktivt sætter os ned og begynder at undersøge sagen.

Så det gjorde jeg. Jeg begyndt med de små ting. Lærte lidt nyt, skiftede lidt ud eller gik over til noget nyt. Men i takt med at ny viden kom til mig, fik jeg mere og mere lyst til at få skiftet godt og grundigt ud på alle fronter. Og pludselig gik det hurtigt.

Da jeg gik i gang havde jeg ikke forestillet mig, at jeg ville ende med at skifte det hele ud. Men jeg kom til at mærke, at det faktisk var det mest naturlige valg, jeg nogensinde har truffet. Jeg så det som en lærerig proces, og synes det var hyg-geligt at skifte ud. Og i dag er jeg så glad for mit grønne køkken, at jeg aldrig kunne forestille mig nogensinde at skifte tilbage!

Så det her er min samling af tips til dig, som overvejer at gøre dit køkken lidt grønnere. Det er naturligvis helt op til dig, hvad du ønsker at have i dit køkken. Det her er blot nogle af de produkter og tips, som jeg er blevet superglade for.

Bæredygtigt køkken, zero-waste og plastikfri

Under ‘Inspiration, produkter og anbefalinger’ uddyber jeg lidt hvorfor jeg har valgt de forskellige produkter og hvad jeg så godt kan lide ved dem. Jeg linker også til de hjemmesider, hvor jeg har købt dem eller hvor der kan købes tilsvarende produkter.

Du er naturligvis altid velkommen til at stille spørgsmål, kommentere eller skrive til mig på Instagram, hvis du har spørgsmål eller vil sende et fif min vej.

Men nu.. lad os komme til de gode tips og produkter!

Inspiration, produkter og anbefalinger

Sådan får du et plastikfrit køkken

Stasherbags, madlåg og andre alternativer til plastik

Stasherbags er genbrugelige silikoneposer. De fås i et hav af størrelser og er virkelig praktiske. Madlåg, eller Matlokk som de også hedder, er silikonelåg som anvendes i stedet for f.eks. husholdningsfilm eller staniol. De fås i flere forskellige størrelser og kan derfor bruges som låg til langt de fleste glas, skåle, tallerkner osv. Jeg er så glad for både stasherbags og madlågene (og bruger dem så meget), at jeg altid har dem med, når vi er i udlandet også.

Her kan de bl.a. købes: Simpelt.dk

Sådan får du et plastikfrit køkken

Genanvendelige frugtposer

Jeg husker tydeligt, da jeg begyndte at skifte dem her ud. De første syede jeg af et par gamle trøjer, som var hullet og ikke kunne bruges længere. Jeg var skeptisk omkring at bruge dem. Det virkede besværligt og som ‘noget ekstra jeg skulle til at huske på’, men det blev lynhurtigt en vane. De giver desud-en lidt beskyttelse mod slag på frugt og grønt, fordi det er stofposer frem for tynde plastikposer. Så i dag synes jeg de er helt uundværlige. Plus så er det lidt hyggeligt, at vi altid ankommer med et par bæreposer med ti frugtposer i, når vi handler ind.

Her kan de bl.a. købes: Elou.dk

Sådan får du et plastikfrit køkken

Genbrug diverse glaskrukker

Alle de der glaskrukker, som man får med når man køber pesto, nøddesmør, marme-lader eller hvad der ellers lige kan være i dem - de er ret geniale at gemme. Jeg gemmer stort alle glaskrukker, vi køber. Så bruger jeg dem til hummus, hjemmelavet pesto, syltede rødløg, olie-hvidløg, semi dried tomater, Nutella eller andet. De er også gode til en række af kreative projekter, og kan f.eks. laves om til stearinlysholdere, lamper eller vaser. Det er kun fantasien, der sætter græn-ser, så ingen grund til at smide dem ud!

Sådan får du et plastikfrit køkken

Komposterbare materialer ved engangsforbrug

Hvis ikke du kan komme uden om at bruge engangsprodukter ind i mellem - som måske dine skraldeposer. Så gå efter dem der er mere miljøvenlige eller komposterbare. De kan købes efterhånden i alle supermarkeder, tror jeg. Hos os forsøger vi samtidig at minimere vores affald, bl.a. gennem vores kost og hvad det er pakket ind i, samt vores forbrug af engangsprodukter (lige fra to-go kopper, sugerør osv). Det gør at vi bruger blot en enkel skraldepose om ugen (maks). Og snart bliver det endnu mindre, for jeg vil mægtig gerne have gang i en kompostspand!

Sådan får du et plastikfrit køkken

Naturlige sæber

Gå efter de naturlige sæber, og dem uden parfume. Dine tallerkner er ligeglade om de dufter af citrus eller ej. Og hvis de tørre ind med sæberester på, så vil du faktisk sidde og indtage det, når du spiser. De opvaskesæber man plejer at kunne finde i supermarkeder kommer altid i en engangsplastikflasker, selv hvis man køber de ‘miljøvenlige’. Vil man gerne have en god opvaskesæbe, uden kemi og plastik, så anbefaler jeg den her fra simpelt.dk. Det samme gælder for dine opvaske taps - gå efter de naturlige.

Sådan får du et plastikfrit køkken

Opvaskebørster og svampe i naturmaterialer

Naturlige svampe er både nemme at støve op, men de er også billige og så holder de supergodt. De er et rigtig godt alternativ til den gammeldaws svamp, da de ikke inde-holder plastik og derfor heller ikke frigiver mikroplast, når man bruger dem. Man kan bl.a. købe dem her: Simpelt.dk, Suztain.com eller Elou.dk. Tippet om de naturlige svampe gælder også for badeværelset. Plastik-opvaskebørsten kan ligeledes skiftes ud med en i træ eller naturmaterialer.

Lav din egen plantedrik

Der er mange gode grunde til at lave sin egen plantedrik. Det er billigere end at købe (uanset om det er komælk eller plantedrik). Det er nemt at lave. Og du kan helt selv styre, hvad du kommer i. Jeg havde tænkt på det længe, men det var først for et par måneder siden, at jeg gik i gang med at lave min egen plantedrik, og nu er jeg hooked! Jeg planlægger at dele et indlæg med alle de gode tips i løbet af den kommende tid. Jeg har købt min nøddemælkspose til at lave plantedrikken hos simpelt.dk. Ps vidste du at pulpen kan bruges til en helt masse ting, lige fra pandekager, brød, småkager og møj mere!

Undgå madspild

Madspild er en af de store synder også. Og en unødvendig af slagsen. Der er nemlig så meget man kan gøre og så mange gode tips, for at undgå madspild. For nogle vil det måske være en madplan, for andre vil det måske være at handle ind flere mindre omgange i løbet af ugen i stedet for en stor omgang. Eller måske at man har en fast ‘reste-dag’ om ugen, f.eks. at man hver søndag går køleskabet igennem og laver mad ud fra hvad man har liggende, som trænger til at blive brugt - det kan man nemt, man skal blot være kreativ og prøve sig frem.

For os er det faktisk oftest, at vi blot åbner køleskabet, ser hvad vi har, så kombinerer vi det med hvad vi har i skufferne og voila lækker, nærende mad. Og naturligvis spiser vi altid op. Vi går sjældent op i at det skal være en bestemt ret, men bikser blot sammen som vi lyster og hvad vi tænker vil smage godt. Det gør det nemt at mix-matche og trylle noget frem af næsten ingenting.

Jeg er vokset op med at madspild er respektløst og bør undgås, og derfor ligger det nok ret dybt i mig, at man ikke smider mad ud. Og vores rejse i Indiens fattige gader, da jeg var barn, gjorde helt sikkert også sit indtryk. Jeg synes især man bør tænke over madspild, hvis det er animalske produkter. For ikke nok med at animalske produkter foruener mere end grønne råvarer, så er det altså også et dyr, der har lagt krop til den mad - og det synes jeg ikke er fair, hvis det blot ryger i skralderen så.

Andre gode tips/produkter

  • Genanvendelige sager fremfor engangs
    Genanvendelige sugerør, du kan bl.a. købe dem her. Og vidste du at man kan få genanvendelige bagepapir? Eller hvad genanvendeligt vokspapir er for en fidus?

  • Lagereddike (klar eddike) som rengøringsmiddel
    Klar lagereddike er faktisk genial til at gøre rent med. Det er perfekt at bruge hvis man oplever mug på f.eks. en flettet kurv eller til at køre køleskabet igennem med. Derudover er det også genialt til at fjerne mug og grønne alger på f.eks. havemøbler. Jeg plejer blot at blande det op med lidt vand (ca. 1:3 af eddike og vand) og voila så kan man rense sit køleskab, havemøbler eller andet med det.

  • Karklude, viskestykker eller håndklæder
    Trænger du til nye karklude, viskestykker eller håndklæder, så køb nogle lavet af gode produkter og i god kvalitet. Du kan bl.a. finde et udvalg ovre hos Simpelt.dk

  • To-go kopper
    Snupper du ofte to-go drikke, så anbefaler jeg at købe en to-go kop. Jeg har den her fra simpelt.dk. Den er virkelig god for den holder også drikken varm eller kold og så er den tæt!

  • Økologiske og lokale madvarer
    Jeg køber altid økologisk og forsøger at gå efter det lokaltdyrkede. På den måde slipper min krop (og naturen) nemlig for en masse sprøjtegifter. Plus så slipper maden for at skulle køre lange (unødvendige) transportveje rundt på kloden. Så se om der er nogle lokale markeder i din nærhed eller gå efter de danskproducerede sager i supermarkedet. Du kan også begynde selv at dyrke lidt i haven eller på altanen, det har jeg gjort og det er SÅ fedt.

  • Kompost!
    Ja, at have en kompostspand kan være en supergod ide. Det kan både være en måde at skabe gratis gødning på eller lækker muldjord. Og dermed en kanon måde at få udnyttet dit madaffald i stedet for bare at sende det på forbrændingen. Jeg har ikke en kompost endnu, men det får jeg forhåbentligt lavet meget snart! Min udfordring er dræbersnegle, og rigtig mange af dem. Så jeg arbejder på at lave en lukket kompostspand, som de ikke kan gå i.

Men det allerbedste jeg har gjort..

.. er at skifte over til et plantebaseret køkken (og livsstil). Det har gjort under-værker for mit helbred og det er uden tvivl det største bæredygtige skridt jeg har taget. Men jeg vil ikke prædikere her om hvorfor jeg synes det plantebaserede liv er så vidunderligt - det kan I selv undersøge eller afprøve, hvis I er nysgerrige. Men for mig har det uden tvivl været det bedste valg, jeg nogensinde har truffet.

Det er naturligvis 100% op til jer hvad I vælger at spise og forbruge. Og det her er blot et indlæg med nogle tips til hvad man kan gøre, undersøge eller overveje. Husk at man ikke behøver gå all-in for at gøre en forskel. Det er altid bedre at tage bitte små museskridt end aldrig at gøre noget. Men igen valget er dit, så gør hvad du føler er det rigtige!

De gode råd

  • Plastik-fri
    Gå efter de ting der er plastik-frie, og hvis muligt så de ting, hvor du undgår nogen form for indpakning eller kun minimal indpakning. Det kan du med en del ting, hvis du f.eks. køber dem i bulk-stores.

  • Sig nej tak til kemi
    Gå efter produkter uden kemi i, men snup i stedet de naturlige.

  • Indpakningen
    Tænk over økologi, komposterbar indpakning og uden dyreforsøg (hvis produkterne er naturlige, er dyreforsøg jo slet ikke nødvendige)

  • Undgå palmeolie
    Forsøg at undgå palmeolie, da det bl.a. har alvorlige konsekvenser for al den regnskov der bliver ryddet i.f.m. produktion af det. Ps. palmeolie befinder sig højst sandsynligt i dit fredagsslik og i dine stearinlys også.

  • Gør det så godt du kan!
    Selv en lille ting er bedre end ingenting, så synes du det er uoverskueligt, så prøv med bare en enkel ting. Det er nemlig meget bedre at starte med bitte små skridt, end aldrig nogensinde starte.

  • Du behøver ikke gå all-in fra dag 1
    Fedt hvis du kan gøre dit køkken helt grønt. Men du behøver ikke gå all-in. Start i det små, og se om du gradvist kan blive ved at skifte en ting eller to ud ind i mellem. På den måde virker det meget mere overskueligt. Og hvem ved, måske du så netop en dag står og har skiftet det hele ud. Det var det der skete for mig!

  • Vær nysgerrig og undersøg gerne emnerne
    Det er spændende at dykke ned i, og når man ved hvilken konsekvens bl.a. parfume, palmeolie eller plastik har for sin krop, for naturen og/eller for et hav af dyr og andre mennesker, så får man helt naturligt en kæmpe lyst til at skifte ud.

  • Find lysten til at skifte ud
    Husk der er ingen der tvinger dig til at skifte ud, så find lysten til at gøre det og tænk på hvor god en ting du gør for dig selv, din krop og naturen. Hvis man har lysten og motivation til noget, så er det sjovt at gøre.

  • Selv små skridt gør en stor forskel
    Lad være med at tro at ‘det gør ingen forskel, for du er bare et enkelt menneske’ eller ‘det er ikke mit ansvar’. Vi kan alle gøre en kæmpe forskel! Og din krop vil helt sikkert takke dig! Tænk på hvordan en enkel lille dråbe kan sprede store ringe i vandet. Det samme gælder her - selv et lille bitte skridt spreder store ringer!

  • Klap dig selv på skulderen
    Husk at klappe dig selv på skulderen over hvor godt du gør det - også selvom du tager museskridt. Og gør det til en hyggelig, lærerig proces at skifte ud. Det er nemlig MEGA fedt at have et grønt køkken, og det er en fed følelse at vide, at man kun har og forbruger naturlige produkter.

  • Skift ud når det er nødvendigt
    Som sagt er det fantastisk, hvis du kan få skiftet over til nogle mere bære-dygtige produkter. Men brug de ting du har nu ind til de går på pension. Når dine nuværende ting trænger til udskiftning, så kan du købe de nye ting. Det er nemlig unødvendig affald at smide ting ud, før de er slidt ned, og så kan det faktisk bedre svare sig først at skifte ud, når det naturligt er blevet tid til udskiftning.

Det grønne køkken

Nå, det var lidt tips, tricks og anbefalinger til hvordan man skaber et grønt og naturligt køkken, som er godt for både krop, sjæl og naturen.

Jeg har også lavet en lignende guide til badeværelset, som du kan finde lige her.

Men smid endelig en kommentar nedenunder og lad mig høre om det her indlæg var brugbart? Interessant? Eller hvis du har noget på hjertet du gerne vil dele. Du er naturligvis også altid velkommen til at følge med ovre på Instagram eller sende mig en besked derovre.

Knus Frede 💛

Følg mig på sociale medier

Forrige
Forrige

Sådan gør du dit badeværelse mere bæredygtigt

Næste
Næste

Hvad mine rejser lærte mig og hvorfor jeg elsker at rejse