Hjemmelavet grøn basilikumspesto
Dette indlæg indeholder reklame for helsam.dk (samarbejdspartner) samt link til Nøddebazaren.dk, hvor du med rabatkoden ‘frede10’ kan få 10% på alle Nøddebazarens varer. Hvorfor?
Bare rolig, det koster dig intet - naturligvis.
Hjemmelavet grøn pesto med basilikum, mandler og græskarkerner. I dette indlæg får du min opskrift på denne hjemmelavet basilikumspesto.
Jeg anvender tit min basilikumspesto til f.eks. salater, som pålæg eller smørelse i tortillas, tacos eller lignende. Grøn pesto er også godt til at vende f.eks. pasta, perlespelt, bulgur eller kogte kartofler i.
Den her basilikumspesto er lavet med mandler (frede10 for 10%) og græskarkerner. Ønsker man lidt oste-smag i den, anbefaler jeg at tilføje lidt B-gær. Gærflager (B-gær) har en masse gode fordele udover den dejlige nødde- og lidt osteagtige smag. Det kan du læse mere om under ’Gode tips til denne opskrift’ lidt længere ned på siden.
Herunder finder du min opskrift på hjemmelavet basilikumspesto. Den giver ca. 1 glas og tager ca. 10 min at lave.
Et lille tip: husk at vej basilikum inden det skyldes, så du ikke får vægten af vandet med.
Hjemmelavet grøn basilikumspesto
1 glas basilikumspesto - Samlet tid: ca. 10 min
Ingredienser:
Et bundt basilikum (ca 20g.)
40g mandler
20g græskarkerner
2 tsk gærflager (b-gær)
1 1/2 dl olivenolie
Salt eller urtesalt til smag
Evt. lidt friske spirer eller mikro grønt
Fremgangsmåde:
Kom alle ingredienser i en mini-hakker (eller blender) og blend til du har en ensartet grøn pesto. Jeg foretrækker når der stadig er lidt bid i den, og giver den derfor kun ca. 20-30 sekunder.
Smag til med salt og kom pestoen i et rent glas med låg eller anden tæt beholder.
Serveringsforslag:
Lad gerne din basilikumspesto stå i køleskabet i mindst ½ time inden servering, så den får lov at blive kold. Du kan servere denne basilikumspesto til f.eks. dine salater, som pålæg, dyppelse eller du kan vende f.eks. pasta, perlespelt eller kogte kartofler i den. Du finder min opskrift på kartofler vendt i grøn pesto lige her:
Og her er der et par forslag til grillmad, måltidssalater og frokostmaddere som du også kan servere den sammen med:
Opbevaring:
Denne hjemmelavet basilikumspesto kan normal vis holde sig i køleskabet i en lukket beholder i op til 10 dage, hvis man sørger for at der altid er et lille lag olie på toppen.
Gode tips til denne opskrift:
Mandler, græskarkerner eller pinjekerner?
Traditionel basilikumspesto laves på pinjekerner, men jeg synes ofte pinjekerner er ret dyre at anskaffe. Til gengæld har jeg altid mandler og græskarkerner på lager, og det er derfor typisk de to jeg anvender. Man kan sagtens lave denne basilikumspesto med pinjekerner, hvis man foretrækker dette. Eller man kan erstatte halvdelen af mandlerne med pinjekerner, hvis man ønsker blot at tilføje lidt pinjekerner til den.Hvorfor anvende B-gær (gærflager)?
B-gær er også kendt som ernæringsgær eller gærflager. Det har en dejlig rund nødde- og lidt oste-agtig smag. Derudover er det en god kilde til B-vitaminer, protein, jern, kalium, selen og zink, hvorfor det også kaldes ernærings-gær. Du kan finde gærflager og læse mere om dem lige her
Anvend friske spirer
Jeg tilføjer ofte små grønne spirer til min basilikumspesto også. Det kan f.eks. være hørfrøspirer, broccolispirer eller lignende. Jeg plejer at tilføje ca. en håndfuld af de afklippede spirer. Nye spirer og mikro grønt er fyldt med naturlige vitaminer, mineraler, enzymer, proteiner og antioxidanter mm. Spirer kan du nemt og hurtigt gro i et spireglas eller på et stykke fugtigt vat. Jeg plejer blot at have dem til at stå i vindueskarmen og efter lidt dage er de klar. De kan også afklippes og drysses på toppen af sine salater, gryderetter, supper mm.
Et lag olie på toppen
Hvis du sørger for at der altid er lidt olie på toppen, kan din pesto holde sig længere. Olien kan godt finde på at ændre lidt farve og blive tykkere eller næsten stivne helt, når det kommer i køleskabet, men dette gør ikke noget.
Har du spørgsmål til denne opskrift, så kommenter endelig. Har du prøvet min opskrift allerede? Del din succes over på Insta og tag mig gerne @fredebruun, jeg elsker at følge med i hvordan I bruger mine opskrifter 🤗🥳