Hvidløgsdressing med timian (hvidløgsspread)
I dette indlæg får du en nem, simpel og skøn hvidløgsdressing med timian. Den er lavet på cream cheese, så den er lidt mere ala en smørrelse, og kunne måske også også kaldes for en hvidløgsspread (hvis det er et ord?). Men uanset hvad vi kalder den, så er den i hvert fald lækker i f.eks. en madpandekage, oven på blinis, på en rubber eller som smørrelse i en pita. Min opskrift på denne hvidløgsdressing med timian får du i dette indlæg. Hvidløgsspread er supernem at lave og tager blot et par minutter at røre sammen.
Man kan selv styre hvor tyk konsistens, man ønsker denne hvidløgsdressing skal have. Skal du anvende den som smørrelse, f.eks. i disse spinatpandekager eller på disse blinis, så passer opskriften nedenfor perfekt. Vil du gerne have den tyndere og mere som en flydende dressing, skal du blot komme lidt mere væske i ind til du når den ønskede konsistens.
Herunder finder du min opskrift på en nem, hurtig og dejlig hvidløgsspread med timian (hvidløgsspread). Min opskrift på denne hvidløgsspread med timian tager blot et par minutter og giver ca. 1,2 dl dressing eller smørrelse.
Hvidløgsspread med timian
Ca. 1,2 dl dressing - Samlet tid: ca. 5 min
Ingredienser:
100g neutral cream cheese (f.eks. den fra Vemondo)
½ tsk granuleret hvidløgspulver
½ tsk timian
½ tsk citronsaft
2 tsk væske f.eks. havremælk, appelsinsaft eller champagne
Et knivspids urtesalt eller alm. salt
Fremgangsmåde:
Rør det hele sammen i en skål og smag til. Tilsæt mere væske, hvis du ønsker din hvidløgsdressing tyndere.
Server gerne denne hvidløgsspread med f.eks. lidt frisk basilikum drysset på toppen.
Serveringsforslag:
Denne hvidløgsspread med timian er superlækker at servere sammen med f.eks. spinatpandekager, tacos, pitabrød, blinis, madpandekager eller som tilbehør til grillbordet. Nedenfor finder du nogle af mine opskrifter, som hvidløgsspread med timian går godt sammen med:
Opbevaring:
Denne hvidløgsspread med timian kan normaltvist holde i køleskabet i op til 4-5 dage eller længere, hvis den opbevares i en lukket beholder med låg.
Gode tips til denne hvidløgsspread opskrift:
Brug den som smørrelse / pålæg
Vil du gerne anvende den som en smørrelse eller pålæg, f.eks. ovenpå blinis, så passer mængden af væske nævnt i opskriften perfekt.Brug den som dressing
Vil du gerne bruge den som en dressing, så anbefaler jeg at komme en lille smule mere væske i for at gøre den tyndere i konsistensen. Jeg har ikke testet det selv endnu, men tænker sagtens man kan udskifte flødeosten med f.eks. creme fraiche eller lignende.Frisk eller granuleret hvidløg
Jeg har i denne opskrift anvendt granuleret hvidløg, da dette er lynhurtigt og nemt. Vil man gerne have frisk hvidløg i, kan man også sagtens gøre dette. Juster selv mængden af frisk hvidløg til smag.
Har du spørgsmål til denne opskrift, så kommenter endelig. Har du prøvet min nemme opskrift på hvidløgsdressing med timian allerede? Del din succes over på Insta og tag mig gerne @fredebruun, jeg elsker at følge med i hvordan I bruger mine opskrifter 🤗🥳