Nemme bananpandekager på 4 ingredienser
Uh! De der weekendmorgener hvor man starter ud med en gang lækre bananpandekager, frisk frugt, en kop kaf’ og måske et glas juice til - det kan altså noget! Så her er der en lækker opskrift på nemme bananpandekager, som kræver blot 4 ingredienser.
Vi spiser en del bananpandekager. Det er nem måde at få brugt sine modne bananer på, og så er disse bananpandekager meget nemme at lave. Plus bananpandekager virkelig godt, har en dejlig naturlig sødme fra bananerne og kan toppes med alverdens godter!
Min opskrift på nemme bananpandekager finder du herunder, den rækker til ca 10-12 bananpandekager, og tager ca 25 min at lave.
Et lille tip: Anvender du to pander, vil du kunne have disse bananpandekager klar på under 15 min.
Nemme bananpandekager
ca 10-12 bananpandekager - Samlet tid: ca. 25 min
Ingredienser:
2 bananer (ca. 180g)
100g havregryn
2 dl kokosmælk eller plantedrik
1/2-3/4 tsk kanel
Evt. 2-3 juicy dates
Olie til stegning
Fremgangsmåde:
Kom det hele i en foodprocessor, og blend det til en ensartet masse. Ønsker du mere sødme så tilsæt fx et par dadler eller lidt kokossukker. Konsistensen skal være flydende, men ikke for tynd, da de ellers ikke hænger sammen.
Steg dine bananpandekager i olie ved medium varme. Jeg anvender som regel kokosolie. Ca. 7 cm i diameteren.
Anret dine bananpandekager med fx hjemmelavet Nutella, marmelade, frisk frugt, bær eller nødder. Disse bananpandekager er også vild lækre med nøddesmør, f.eks. peanutbutter.
Opbevaring:
Opbevar dine bananpandekager i køleskabet i en tæt beholder, så kan de holde op til 4 dage. Disse bananpandekager kan godt spises kolde, men jeg foretrækker, når de lige er blevet lunet.
Gode tips til at lave bananpandekager:
Hvor modne skal bananerne være?
Det er bedst at bruge nogle bananer, der er ved at være godt modne, men alt lige fra ‘gule med grønne ender’ til de heeelt modne kan anvendes. Jo mere modne de er, jo mere naturlig sødme har bananerne, og dermed vil dine bananpandekager også blive sødere.Konsistens på dejen?
Dejen skal være flydende, men ikke ligeså tynd, som hvis du lavede store tynde bananpandekager. Bliver konsistensen for tynd får du nemlig problemer med at vende dine bananpandekager. Er den omvendt for tyk, bliver det nogle meget tykke bananpandekager. Men prøv dig frem, de plejer at være nemme at have med at gøre.Skal jeg bruge fin- eller grovvalset havregryn?
Det er ligemeget om du anvender fin- eller grovvalset havregryn til at lave disse nemme bananpandekager. Jeg anvender dog som regel finvalset. Vær opmærksom på at havregrynene suger væske efter lidt tid.Kan bananpandekager bruges til dessert?
Bananpandekager kan snildt bruges til dessert! Skal det ikke være til morgenmad, så prøv dem sammen med en klat is eller to - det smager himmelsk.Giv dine bananpandekager lidt ekstra smag
Vil du gøre disse bananpandekager lidt ekstra frække, så kom 1-2 spsk peanutbutter i, når du blender dejen.
Har du spørgsmål til denne opskrift på bananpandekager, så kommenter endelig nedenfor. Har du prøvet min opskrift på nemme bananpandekager allerede? Del din succes over på Insta og tag mig gerne @fredebruun, jeg elsker nemlig at følge med i hvordan I bruger mine opskrifter 🤗🥳