Hjemmelavet chokolade granola med æblemos

Chokoladegranola med æblemos, nødder og dadler

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Nøddebazaren.dk, hvor du med rabatkoden ‘frede10’ kan få 10% på alle Nøddebazarens varer. Hvorfor? Bare rolig, det koster dig intet - naturligvis.

I dette indlæg får du min nemme og drønlækre opskrift på hjemmelavet chokolade granola sødet med æblemos (og evt. lidt sirup). Den er med nødder, chokolade, kokosflager, dadler og mange flere godter. Hjemmelavet chokolade granola er superlækkert til morgenmad - f.eks. ovenpå lidt yoghurt, en nice cream eller sammen med sin havregryn, overnight oats eller andet. Det er også genialt som en lille lækkersulten-eftermiddags-snack.

Så herunder får du min opskrift på en nem, dejlig og lækker chokolade granola uden olie og sødet med æblemos. Jeg laver denne chokolade granola med lækre økologiske nødder, kokosflager og dadler fra Nøddebazaren.dk. Nødder og tørfrugter af højeste kvalitet giver lige dét ekstra til denne lækre granola. Vil du også have fingre i de lækreste nødder, så anvend koden frede10 og få 10% rabat på alle Nøddebazarens nødder og tørfrugter.

Min opskrift på hjemmelavet sprød chokolade granola giver ca. 550g granola. Granolaen er rig i chokoladesmag, let sødlig fra æblemosen og dejlig fyldt med nødder og tørfrugter. Min opskrift på chokolade granola kan laves både i ovnen eller på panden. Jeg foretrækker at lave den i ovnen, da jeg synes det er nemmest og giver det bedste resultat. Du finder min opskrift på denne sprøde granola fyldt med chokolade herunder. Den tager ca. 20-25 min at lave.

Hjemmelavet chokolade granola med æblemos

ca 550g chokolade granola - Samlet tid: ca. 25 min

Ingredienser:

  • 300g havregryn

  • 100g blandede nødder (f.eks. mandler, macademia, cashew og/eller pekan)

  • 40g kokosflager

  • 50g dadler

  • 100g mørk chokolade, hakket

  • 4 spsk æblemos

  • 1 spsk sirup for ekstra sødme (eller alternativt 1-2 spsk æblemos mere)

  • 1 tsk ægte kanel

  • 1-2 knivspids kardemomme eller til smag

  • 1 knivspids vaniljepulver eller til smag

Fremgangsmåde:

  1. Hak nødderne groft og kom det sammen med alle ingredienser pånær chokoladen og dadlerne i en stor skål og rør godt sammen.

  2. Kom indholdet fra skålen over på et stykke bagepapir på en bradepande, fordel det godt ud og sæt det i en forvarmet ovn på 180 grader varmluft.

  3. Lad granolaen få ca. 12-15 minutter i ovnen eller til det er let brunt. Hold øje undervejs og vend det evt. halvvejs.

  4. Tag din granola ud og vend den groft hakkede chokolade rundt i din granola. Sørg for at vende det godt rundt, så chokoladen kommer hele vejen rundt.

  5. Lad din chokolade granola stå til afkøling, og hak dadlerne i mindre stykker og kom med ud i granolaen. Først når det er heeeelt afkølet, kan du komme det i en lukket beholder (ellers risikerer du, at det ikke holder ret længe).

Opbevaring:

Opbevar din chokolade granola i en tæt beholder. Denne chokolade granola kan holde sig mindst 1 uge. Har du sørget for at alt fugt er væk og din granola er helt nedkølet, inden du kommer det i en lukket beholder, så kan denne chokolade granola normaltvist sagtens holde et par uger eller mere.

Serveringsforslag:

Denne chokolade granola egner sig perfekt som morgenmad eller som en del af brunchbordet. Nyd den f.eks. sammen med yoghurt, overnight oats, plantemælk eller smoothies. Herunder finder du lidt af mine bud på hvad du ellers kan servere til dit brunchbord og/eller går godt sammen med denne chokolade granola. Alle opskrifter har jeg selv udviklet:

Står du ikke lige og skal have brunchgæster over, så egner denne chokolade granola sig også perfekt til de ‘bare helt almindelige morgener’.

Gode tips til denne chokolade granola opskrift:

  • Sådan laver du denne chokolade granola på panden
    Når du laver din chokolade granola på panden, skal du blot følge fremgangsmåden beskrevet overfor, men i stedet for at granola skal i ovnen, skal det blot ristet på en pande. Når granolaen er ristet let brunt kan du slukke for blusset og vende chokoladen rundt i. Læg det evt. over på et stykke bagepapir inden du vender chokolade i, og sørg som altid for at det er helt afkølet inden du kommer det i en lukket beholder.

  • Mørk eller lys chokolade?
    Er du ikke til mørk chokolade, kan du sagtens lave denne opskrift på chokolade granola med en lysere chokolade. Alternativt kan du udelukke chokoladen og i stedet komme kakaopulver i sammen med evt. lidt mere sirup for at søde den.

  • Kom endnu flere godter i din chokolade granola
    Efter din chokolade granola er nedkølet kan du også vende fx gojibær, tørrede morbær, rosiner, kerner eller andet i den.

Chokoladegranola med æblemos, nødder og dadler

Har du spørgsmål til denne opskrift, så kommenter endelig. Har du prøvet min chokolade granola opskrift allerede? Del din succes over på Insta og tag mig gerne @fredebruun, jeg elsker at følge med i hvordan I bruger mine opskrifter 🤗🥳

Følg mig på sociale medier

Flere opskrifter fra FredeBruun.com:

Forrige
Forrige

Chokoladebrud med nødder, dadler og peanutbutter

Næste
Næste

Æltefrit franskbrød, nemt og simpelt