Veggie bolognese med linser, jackfruit, tofu og svampe

Veggie bolognese med linser, jackfruit, svampe og tofu

Dette indlæg indeholder reklamelinks for Helsam.dk. Hvorfor?
Bare rolig, det koster dig intet - naturligvis.

Her får du opskriften på en lækker, mættende og smagsrig bolognese lavet med linser, jackfruit, tofu og grøntsager. Denne veganske bolognese er nem at lave og indeholder en masse god næring. Bolognese er ofte vores go-to ret, når vi skal lave en nem omgang aftensmad. Nogle gange er de meget simple, andre gange har de mere indhold - ligesom den her (der er super god). Så I dette indlæg får du en nem og velsmagende veggie bolognese som kan laves på ca. 40 minutter.

Den italienske klassiker, spaghetti bolognese, har vi nok alle smagt mindst en gang i livet. Den bolognese du får opskriften på i dette indlæg, er en af mine fortolkninger på hvordan man kan lave en god og lækker bolognese. Den er altså ikke en klassisk kødsovs-bolognese, men i stedet en smagsrig ret med linser, jackfruit og grøntsager, som er inspireret af den italienske klassiker.

Herunder finder du min nemme og lækre opskrift på en vegansk bolognese med linser, jackfruit og svampe. Den her opskrift på bolognese giver ca. 4-5 portioner og tager ca. 40 min at lave.

Bolognese med linser, svampe, tofu og jackfruit

Ca. 4-5 personer - Samlet tid: ca. 40 min

Ingredienser:

  • 4 portobello svampe, fintskåret (ca 250g)

  • 1 mellemstor gulerod, revet (ca. 150-200g)

  • 1 dåse jackfruit, drænet og skåret i mindre stykker

  • 1 pakke tofu (gerne røget tofu), revet

  • 100g røde linser (tørvægt)

  • 1 løg, fint hakket 

  • 3 fed hvidløg, fint hakket

  • 3 dåser hakkede tomater

  • 100g tomatpure

Krydderier:

  • 1 tsk røget paprika

  • 1 spsk oregano

  • 1 spsk basilikum

  • 0,5 tsk timian

  • 2 spsk bbq sauce

  • Salt og peber til smag

  • Olie til stegning

Andet:

  • 300g spaghetti eller pasta

  • Gærflager og frisk oregano eller basilikum til topping

Fremgangsmåde:

  1. Forbered løg, hvidløg, svampe og gulerod.

  2. Varm en gryde op ved medium varme med lidt olie i. Tilsæt løg og hvidløg og svits let.

  3. Tilsæt svampe og gulerod og lad det svitse imens du forbereder jackfruit.

  4. Tilsæt jackfruit. Rør rundt.

  5. Riv tofu og kom med i. Rør rundt.

  6. Skyl linserne og tilføj så linser, hakkede tomater og tomatpure. Anvend lidt vand til at skylle det sidste hakkede tomater med ud.

  7. Tilføj krydderierne og lad det simre i mindst 20 minutter ved lav varme. Rør i bolognesen ind i mellem og kog spaghetti/pasta i en anden gryde imens din bolognese simrer.

  8. Når både bolognese og spaghetti er klar, server da. Top gerne med lidt gærflager samt friske oregano- eller basilikumsblade.

Serveringsforslag:

Til servering af denne veggie spaghetti bolognese kan du toppe med f.eks. gærflager, lidt stegte græskarkerner, friske basilikums- eller oreganoblade eller kokosbacon. Du kan også servere en lille frisk salat til. Nedenfor finder du min supernemme og lynhurtige opskrift på kokosbacon:

Græskarkerner er bedst som topping, hvis de lige ristes på panden uden olie ved lav-medium varme til de begynder at få lidt farve.

Opbevaring:

Denne smagsrige veggie bolognese kan normaltvist opbevares i køleskabet i 4-6 dage, hvis den opbevares i en tæt beholder eller gryde med låg. Jeg anbefaler at varme denne veganske bolognese inden servering.

Gode tips til denne opskrift på vegansk bolognese:

  • Linser, kikærter, bønner eller noget helt andet?
    Har du ikke lige røde linser på lager, så kan du sagtens udelade dem i denne ret. Eller du kan erstatte de røde linser med kikærter, andre linser eller bønner.

  • Hvilke grøntsager kan bruges i denne ret?
    Foruden svampe og gulerod, kan du også komme lidt revet squash i eller fintskåret rød peberfrugt. Erstatter du revet gulerod med f.eks. revet squash behøver du ikke tilsætte mere væske. Men tilføjer du andre grøntsager foruden gulerod og svampe, kan det være nødvendigt at tilsætte mere væske (fx hakkede tomater) og evt. mere smag (f.eks. lidt bbq sauce, paprika, krydderurter og/eller lidt salt). Prøv dig frem eller gør som du foretrækker.

Har du spørgsmål til denne opskrift på vegansk bolognese, så kommenter endelig. Har du prøvet min opskrift på veggie spaghetti bolognese med linser, jackfruit og svampe allerede? Del din succes over på Insta og tag mig gerne @fredebruun, jeg elsker at følge med i, hvordan I bruger mine opskrifter 🤗🥳

Følg mig på sociale medier

Flere opskrifter fra FredeBruun.com:

Forrige
Forrige

Hjemmelavet sprød granola med masser af nødder

Næste
Næste

Snaskede kanelsnegle med brun farin og ægte kanel