Nemme og lækre havregrynskugler med dadler
Dette indlæg indeholder reklame for Nøddebazarem.dk (samarbejdspartner). Hvorfor?
Med min rabatkode ‘frede10’ kan du altid få 10% på nødder og tørfrugter hos Nøddebazaren.
Bare rolig, det koster dig intet - naturligvis.
De her havregrynskugler er en fantastisk lækker snack, og så er de supernemme at lave. Faktisk kræver de blot få ingredienser og voila, så har du nemme og lækre havregrynskugler at guffe. Havregrynskugler er vist egentligt en julekonfekt (det har jeg da i hvert fald hørt en lille pipfugl synge om en gang), og javist laver jeg da også flest havregrynskugler til jul, meeeeen resten af året er de altså også ind i mellem på snackmenuen. Så i dette indlæg giver jeg dig denne nemme og hurtige opskrift på nemme havregrynskugler lavet med dadler.
Havregrynskugler - og dadelkugler generelt - er nemme at lave, smager fantastisk og så kan de fryses ned, hvilket gør det muligt at lave en stor portion af gangen (f.eks. 2-3x den opskrift jeg deler her). De er også en perfekt sundere snack, som giver energi og skøn smag, men uden at man bliver bombarderet med raffineret sukker og E-stoffer.
Så herunder finder du min nemme opskrift på lækre, sundere havregrynskugler lavet med dadler. Jeg anbefaler at anvende bløde dadler - f.eks. disse deglet nour dadler fra Nøddebazaren.dk, som du kan få 10% rabat på hvis du anvender min rabatkode ‘frede10’.
Disse havregrynskugler er hurtige at lave og kræver kun få ingredienser. Min opskrift på havregrynskugler giver ca 25 havregrynskugler og tager blot 10 minutter at lave (plus evt. 30-60 minutter køletid).
Opskrift på havregrynskugler lavet med dadler
ca 25 havregrynskugler - Samlet tid: ca. 10 min + evt 30-60 min køletid
Ingredienser:
25 bløde dadler, f.eks. disse deglet nour dadler fra Nøddebazaren.dk
100g finvalset havregryn
50g smør (jeg anbefaler Vegan Block fra Naturli´)
3 spsk kakaopulver
1,5 dl væske (kaffe, havremælk, appelsinsaft eller vand. Se tip nedenfor)
Lidt vaniljepulver eller vaniljesukker efter smag
Kokosmel til at trille dem i
Fremgangsmåde:
Pil eventuelle sten ud af dadlerne og kom dem i blender eller foodprocessor sammen med kakao, smør, væske og vanilje. Blend til ensartet masse.
Pil knivene ud (hvis muligt) af blenderen/foodprocessor eller hæld det over i en skål. Tilsæt havregrynene og rør rundt.
(kan springes over) Stil din skål med massen af havregrynskugler på køl i 30-60 minutter, for at den bliver mere fast. Hvis du ikke synes de er faste nok, så tilføj 10-20g ekstra havregryn. Jeg foretrækker dem med 100g havregryn i, da det gør dem faste, men ikke for kompakte og tørre - dermed har de mere smag og skøn konsistens.
Tril til kugler og vend dem derefter i kokosmel eller dyb evt. dine havregrynskugler i smeltet mørk chokolade.
Serveringsforslag:
Server f.eks. dine havregrynskugler sammen med en kop varm kakao, kaffe eller thé. Finder du dig selv i julehøjtiden, så server dem på snackbordet sammen med de andre julegodter. Det er også tilladt bare at spise dem direkte fra skålen.
Andre dadelkugler og dadelsnacks som også er lækre eller som de kan serveres sammen med:
Opbevaring:
Opbevar disse nemme havregrynskugler i køleskabet i en tæt beholder, så kan de normaltvist holde ca. en uge. Du kan, ligesom med mange andre dadelkugler, også fryse dine havregrynskugler ned. På den måde har du altid mulighed for liiiige at snuppe en eller to havregrynskugler, når lysten pludselig kalder.
Gode tips til denne opskrift:
Væske - Havremælk, kaffe eller vand?
Det bedste resultat opnås ved at anvende et dobbelt espressoshot af god kaffe og havremælk (i alt 1,5 dl væske). Alternativt kan du anvende 1,5 dl sort kaffe, eller ½ dl sort kaffe og 1 dl havremælk (hvis du kun ønsker en mild kaffesmag) eller alternativt anvende 1,5 dl havremælk eller vand (hvis du ikke ønsker kaffesmag). Ønsker du lidt appelsinsmag i dine dadelkugler, kan du anvende helt eller delvist appelsinsaft eller -juice.Hjælp, mine havregrynskugler er for bløde til at kunne trille
Hvis massen er for blød, så kan det være fordi den ikke har været kølet ned. Hvis det ikke hjælper at køle den ned, så tilsæt lidt mere havregryn.Hjælp, mine havregrynskugler smuldrer, når jeg prøver at trille dem
Hvis dine havregrynskugler smuldrer når du triller dem, så skyldes det, at massen er blevet for tør. Tilsæt lidt mere væske eller smør og forsøg så igen.Peanutbutter eller hasselnøddesmør er også lækkert i havregrynskugler
Både peanutbutter og hasselnøddesmør kan anvendes i denne opskrift og erstatte smøren enten helt eller delvist.Kom lidt protein i
Du kan tilføje op til ½ dåse kikærter i disse havregrynskugler, hvis du ønsker mere næring og protein i dine havregrynskugler. De smager fortsat skønt og du skal blot blende kikærterne med resten du blender.
Har du spørgsmål til denne opskrift, så kommenter endelig. Har du prøvet min opskrift på hjemmelavet havregrynskugler med dadler allerede? Del din succes over på Insta og tag mig gerne @fredebruun, jeg elsker at følge med i hvordan I bruger mine opskrifter 🤗🥳