Sunde snacks med riskiks, chokolade og peanutbutter
Nemme sunde snacks med banan, peanutbutter og chokolade! I dette indlæg får du min opskrift på disse sunde snacks med riskiks, chokolade og peanutbutter, som kun tager få minutter at lave, smager skønt og blot kræver 5 ingredienser.
Vi kender måske alle de riskiks med chokoladeovertræk, som kan købes nede i supermarkedet. Det her er en opgradering til dem. Disse sunde riskiks snacks er nemlig toppet med både peanutbutter, banan, nødder og chokolade - en fantastisk kombination, som smager så skønt sammen.
Herunder finder du min opskrift på disse nemme og sunde snacks med riskiks, chokolade og peanutbutter. De tager blot et par minutter at lave og skal så køle af i 20-30 min i køleskabet - voila så er de klar. De kan dog også sagtens spises med det samme, så er chokolade bare ikke stivnet endnu, men smagen er ligeså god.
Et lille tip: disse sunde riskiks snacks skal helst spises samme dag som de laves, da bananer ikke holder sig så godt efter de er åbnet, og riskiks bliver bløde efter nogle timer.
Sunde snacks med riskiks, chokolade og peanutbutter
4 stk sunde snacks - Samlet tid: ca. 5 min + evt. 30 min på køl
Ingredienser:
4 riskiks
30-40g chokolade
1 banan
10g mandler eller peanuts
Ca 30-35 g peanutbutter
Fremgangsmåde:
Smelt chokoladen i en skål over vandbad.
Mens chokoladen smelter, snit da bananen i skiver og smør peanutbutter på riskiksene. Læg bananskiverne ovenpå.
Hæld chokolade udover og drys med hakkede mandler eller peanuts inden chokoladen stivner.
Stil dine snacks i køleskabet i 20-30 minutter, så chokoladen kan stivne eller spis dem direkte.
Serveringsforslag:
Nyd disse sunde snacks med riskiks, chokolade og peanutbutter til en kop god kaffe, lækker thé, friskpresset juice eller måske sammen med et helt kage- eller dessertbord. Du kan finde min opskrift på nem og smagfuld iskaffe lige her, eller finde min opskrift på iskold matcha latte her.
Opbevaring:
De her sunde snacks med riskiks, chokolade og peanutbutter skal helst spises samme dag, da bananer ikke holder sig særlig godt efter de er åbnet. Man kan godt spise dem dagen efter, men jeg anbefaler at spise dem på selve dagen. Spiser man dem dagen efter, kan man risikere, at riskiksene er blevet ‘chewy’ eller bløde.
Gode tips til denne opskrift:
Cremet eller crunchy peanutbutter?
Ved at anvende crunchy peanutbutter får du lidt små peanutbutterstykker med i midterlaget. Dette gør dine riskiks snacks lidt ekstra crunchy, hvilket er ret lækkert. Men begge slags peanutbutter kan sagtens anvendes, så blot snup den du har på lager.Andre måder at lave disse sunde snacks på
Du kan også lave disse sunde riskiks snacks med skiver af æble, hvis du foretrækker det fremfor banan, eller hvis du ønsker at have 2 forskellige slags snacks. Skiver af jordbær kan også anvendes.
Har du spørgsmål til denne opskrift, så kommenter endelig. Har du prøvet min opskrift allerede? Del din succes over på Insta og tag mig gerne @fredebruun, jeg elsker at følge med i hvordan I bruger mine opskrifter 🤗🥳