Cremet grøn pastaret

Cremet grøn pastaret med squash og cashewnødder

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Nøddebazaren.dk, hvor du med rabatkoden ‘fredebruun10’ kan få 10% på alle Nøddebazarens varer. Hvorfor? Bare rolig, det koster dig intet - naturligvis.

Nemme, lækre pastaretter - det kan altså bare et eller andet. Så i dette indlæg finder du min hurtige opskrift på denne cremede grønne pastaret.

Squash er i højsæson lige nu og derfor er det helt oplagt at få lavet noget med dem. Selv i min lille køkkenhave groer der squash med raketfart, så jeg går og laver en masse med squash lige nu - bl.a. den pastaret som du får opskriften på her. Denne pastaret er svøbt i en cremet grøn cashewcreme med squash og masser af friske krydderurter. Smagen er dejlig mild og cremet. Perfekt som en nem og hurtig omgang aftensmad eller som en del af madpakken. Server den evt. med forskelligt tilbehør til.

Herunder finder du min opskrift på cremet grøn pastaret. Den giver ca. 2 portioner og tager ca. 20 min at lave.

Cremet grøn pastaret

2 personer - Samlet tid: ca. 20 min

Ingredienser:

På panden: 

  • ca. 400g squash

  • 2-3 fed hvidløg

  • Lidt olie til stegning

Cashewcreme med squash og krydderurter: 

  • Indholdet fra panden

  • 75g cashews

  • Ca. 15g basilikumblade

  • Evt lidt frisk oregano eller purløg

  • Citronsaft efter smag

  • 2 spsk b-gær (kan udelades)

  • Lidt salt eller urtesalt til smag

Andet:

  • 200-250g pasta

Fremgangsmåde:

  1. Snit squash i tern og snit hvidløgene helt fint. Kom det på en pande med lidt olie. Medium varme.

  2. Mens squashene bliver stegt på panden, sæt da gang i en gryde til at koge spaghetti. Kog spaghettien og sæt den til side, når de er kogt færdige og vandet er hældt fra.

  3. Når det på panden har fået ca. 15 min (eller squashene er begyndt at blive bløde og har afgivet væske), sluk da for blusset og sæt panden til siden.

  4. Tag indeholdet fra panden og kom det i en blender. Tilsæt resten af ingredienserne og blend til du har en ensartet grøn creme. Smag til.

  5. Hæld din grønne cashewcreme over pastaen og rør sammen.

  6. Server på en tallerken og top med lidt flere friske krydderurter og evt. en skive citron til at give lidt mere frisk citronsaft.

Serveringsforslag:

Til servering af cremet grøn pastaret kan du ligeledes toppe med f.eks. lidt stegte græskarkerner, friske forårsløg eller smørstegte champignon. Du kan også toppe den med soyaristede kikærter eller kokosbacon. Begge ting kan du finde min opskrift på nedenfor:

Opbevaring:

Cremet grøn pastaret kan normal vis opbevares i køleskabet i op til 3-4 dage. Opbevar den i en tæt beholder eller gryde med låg. Den kan spises varm eller kold.

Gode tips til denne opskrift:

  • Kikærter, tofu eller hestebønner
    Både tofu, kikærter eller bønner kan sagtens anvendes som ekstra fyld til denne pastaret. Blot rør dem med i, når du vender pastaen i cashewcremen.

  • Lav dobbeltportion af den grønne cashewcreme
    Man kan evt. lave dobbelt op på den grønne cashewcreme, hvis man ønsker at have til rester også eller hvis man ønsker ekstra meget cashewcreme til sin ret. Cremen kan også bruges til måltidssalater, Buddha bowls eller som dip til f.eks. grøntsagsstænger.

Cremet grøn pastaret med squash og cashewnødder

Har du spørgsmål til denne opskrift, så kommenter endelig. Har du prøvet min opskrift på cremet grøn pastaret allerede? Del din succes over på Insta og tag mig gerne @fredebruun, jeg elsker at følge med i hvordan I bruger mine opskrifter 🤗🥳

Følg mig på sociale medier

Flere opskrifter fra FredeBruun.com:

Forrige
Forrige

Buddha bowl m peanutbutterbagte blomkål

Næste
Næste

Hvidløg i olie med krydderurter