Syltede rødløg

Nem og hurtig opskrift på syltede rødløg

Syltede rødløg giver ikke kun en skøn kulør til maden, de kommer også med en dejlig sur-sød smag. Plus så er syltede rødløg også supernemme at lave og de kan opbevares i køleskabet længe.

Man kan også sagtens lave syltede rødløg, der er endnu simplere end dem her, men jeg kan nu godt lide, når de lige får et ekstra nøk på smagen.

Syltede rødløg

1 portion (tilbehør til 8-10 portioner) - Samlet tid: ca. 15 min

Ingredienser:

  • 4 rødløg

  • 4 dl ufarvet lagereddike

  • 1 dl æblecidereddike

  • 15-20 sorte peperkorn

  • 5 laubærblade

  • 1-2 spsk agavesirup

Fremgangsmåde:

  1. Kom lagereddike og æblecideredikke i en gryde og varm det op ved lav til medium varme.

  2. Imens lagen varmes, snit da løgene i helt tynde skiver. Hold øje med lagen mens du snitter. Så snart lagen er ved at nå kogepunktet, skal der slukkes for varmen.

  3. Find en tæt beholder med låg og kom halvdelen af løgene i beholderen. Drys med halvdelen af pepperkornerne og læg laubærbladene ned langs siderne (mellem løg og beholder).

  4. Hæld agavesiruppen over løgene i beholderen.

  5. Kom resten af løgene ned i beholderen og drys med resten af pepperkornene.

  6. Hæld så lagen over dem. Alle løg skal gerne være dækket af lage. Hvis de ikke er dækket, så vent et minut og rør roligt rundt. Er alle løg stadig ikke dækket, så opvarm lidt mere lage i samme blandingsforhold og hæld i beholderen.

  7. Lad de syltede rødløg køle af til de er stuetemperatur og kom dem så i køleskabet. Løgene skal trække i mindst en time før de spises.

Serveringsforslag:

Syltede rødløg er godt at servere sammen med utrolig meget - Buddha bowls, måltidssalater, grillmad, i pandekager, sandwiches, tacos eller på frokostmaddere. Herunder finder du nogle af mine opskrifter, som syltede rødløg er godt sammen med.

Opbevaring:

Syltede rødløg kan normaltvist opbevares i en tæt beholder i køleskabet i mindst en måned. Jeg har altid nået at spise mine syltede rødløg inden der er gået 2 måned, så jeg kan ikke garantere, at de kan holde sig længere end det, men jeg har læst om folk, der har haft dem til at holde i mange måneder.

Gode tips til denne opskrift:

  • Skal man bruge agavesirup?
    Agavesiruppen kan erstattes af kokossukker, anden neutral-i-smagen sirup eller raffineret sukker.

  • Lav dobbeltportion!
    Jeg har ofte lavet dobbelt portion af denne opskrift på syltede rødløg, da de netop kan holde længe og nemt kan bruges - i hvert fald i mit køkken. Jeg bruger ofte syltede rødløg sammen med salater, i burgers, sandwich, sammen med visse panderetter, på rugbrøds- eller surdejsbrød-madderne eller sammen med mange andre retter.

  • Den simple version
    Vil du gøre det helt simpelt, så udelad pepperkorn og laubærblade.

  • Jeg synes de syltede rødløg er for sure?
    Hvis du ønsker dine syltede rødløg mindre sure, så erstat noget af eddiken med vand.

  • Jeg synes ikke disse syltede rødløg er søde nok?
    Hvis du ønsker dine syltede rødløg sødere, så tilsæt mere agavesirup eller anden foretrukket sødme.

  • Prøv med andre krydderier
    Du kan også tilføje andre krydderier til dine syltede rødløg. Du skal blot sørge for at det ikke er for fint eller knust krydderi. Prøv dig gerne frem.

Billeder nedenfor viser størrelse på denne portion og mængden ved dobbeltportion (højre).

Har du spørgsmål til denne opskrift, så kommenter endelig. Har du prøvet min opskrift allerede? Del din succes over på Insta og tag mig gerne @fredebruun, jeg elsker at følge med i hvordan I bruger mine opskrifter 🤗🥳

Følg mig på sociale medier

Flere opskrifter fra FredeBruun.com:

Forrige
Forrige

Pulled Jackfruit med BBQ

Næste
Næste

Soyaristede kikærter